2017 NBA Draft Guide

Årets draft er den 22. juni, altså natten til på fredag, og dermed har vi fornøjelsen af at præsentere Naismiths 2017 NBA Draft Guide til dig der gerne vil vide mere om den specielle aften.

Årets NBA Draft sker torsdag den 22. juni, natten til fredag dansk tid, og kan ses via League Pass.

Velkommen til Naismiths 2017 NBA Draft Guide. Her vil du kunne læse tanker, analyser og observationer omkring årets draftklasse, samt hvilke strategier visse klubber burde benytte sig af.

Her er de oversigten per dags dato, 17. juni 2017 – Men den kan ændre sig hvis en omdiskuteret trade mellem Philadelphia og Boston bliver gjort officiel. Handlen vil give Philly #1, Boston #3, med flere fremtidige komponenter gående til Boston.

Runde 1 Runde 2
# Hold # Hold
1 Celtics 31 Hawks
2 Lakers 32 Suns
3 76ers 33 Magic
4 Suns 34 Kings
5 Kings 35 Magic
6 Magic 36 76ers
7 Wolves 37 Celtics
8 Knicks 38 Bulls
9 Mavericks 39 76ers
10 Kings 40 Pelicans
11 Hornets 41 Hornets
12 Pistons 42 Jazz
13 Nuggets 43 Rockets
14 Heat 44 Knicks
15 Blazers 45 Rockets
16 Bulls 46 76ers
17 Bucks 47 Pacers
18 Pacers 48 Bucks
19 Hawks 49 Nuggets
20 Blazers 50 76ers
21 Thunder 51 Nuggets
22 Nets 52 Wizards
23 Raptors 53 Celtics
24 Jazz 54 Suns
25 Magic 55 Jazz
26 Blazers 56 Celtics
27 Nets 57 Nets
28 Lakers 58 Knicks
29 Spurs 59 Spurs
30 Jazz 60 Hawks

Hvilke indkommende rookies er de helt store navne i årets draft?

Der er to navne som dominerer det meste af debatten, dog af forskellige årsager, og det er Markelle Fultz fra Washington og Lonzo Ball fra UCLA. Begge er point guards og det forventes at de går henholdsvis #1 og #2 på torsdag. Fultz anses generelt som værende den bedste af de to, samt at være i en kategori kun for sig selv, hvor Ball lander i draftens sekundære gruppe med navne som Josh Jackson fra Kansas, Jayson Tatum fra Duke og De’Aaron Fox fra Kentucky, m.fl.

Fultz er en scorende guard (23.2 point per kamp), med en stærk fysisk profil, som kan score udefra, nær ringen og komme på linjen. Han snittede 5.9 assists til trods for han spillede på et af mindst talentfulde mandskaber i college denne sæson, hvilket er noget af en bedrift især når man tager i betragtning af hvor sjældent man ser store assist-tal i college. Fultz projekteres som en elitescorer på sigt, samt en formidabel playmaker der kan bruge sin krop til at komme ind i hjertet af forsvaret og derfra tage korrekte beslutninger omkring hvordan angrebet skal afsluttes.

Ball er en bedre playmaker, men er stærkt afhængig af at have de rette spillere omkring sig. I UCLA havde han, modsat Fultz, flere NBA-talenter ved sin side i form af power forward T.J. Leaf, center Ike Anigbogu og guard Aaron Holiday. Leaf og Anigbogu bliver med stor sandsynlighed valgt i første runde i år, og Holiday forventes valgt næste år. Ball var sublim til at få disse spillere involverede gennem hele sæsonen, primært grundet hans evne til at læse gulvet, samt hvordan modstanderne roterede defensivt. Ball har desuden en shooting guard størrelse, hvilket giver ham en fordel i at kunne se over forsvaret.

Som nævnt foroven er de to dog ikke i samme gruppering. Fultz er suverænt den bedste spiller i årets draft – hvilket derfor gør den mulige trade mellem Boston og Philadelphia ulogisk fra Bostons perspektiv – og Balls gruppe er af noget større kvantitet, hvis man sætter det groft op:

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3
Markelle Fultz Lonzo Ball John Collins
Josh Jackson Luke Kennard
Jayson Tatum Justin Patton
De’Aaron Fox Justin Jackson
Malik Monk Jarrett Allen
Jonathan Isaac Bam Adebayo
Dennis Smith T.J. Leaf
Lauri Markkanen OG Anunoby
Frank Ntilikina Terrance Ferguson
Donovan Mitchell Harry Giles
Zach Collins Ike Anigbogu
Semi Ojeleye
Anzejs Pasecniks

Som det kan ses, er der mange navne i de to efterfølgende grupperinger og det er her draften bliver interessant. Aldrig nogensinde før er så mange spillere anset som værende tætte på hinanden i komplet værdi. Normalt er der tydelige områder i draften hvor man deler talentet op og vurderer at der efter opdelingen er en klar separation mellem talenterne. Ikke i år dog. En spiller som Jarrett Allen fra Texas, er f.eks. projekteret som det 16. valg i årets draft, men kunne principielt først se sit navn blive kaldt i midten af 20’erne, udelukkende fordi hans umiddelbare konkurrence er så tæt på ham i form af enten talent, potentiale, eller mulig indflydelse.

For at sige det i andre ord: Modsat andre år er meget lidt cementeret i årets draft, hvilket gør at årets version kunne blive den mest spændende vi har haft i flere årtier.

Hvem flyver under radaren?

Der er en del spillere med stort potentiale som kan findes i midten af første runde, samt i anden gruppe. Dette draft projekteres som et af de dybeste nogensinde, hvilket gør det muligt at finde rollespillere helt nede ved 50’erne i år. Følgende er seks spillere med potentialet til at blive mere værd, end deres nuværende projektering indikerer. Tre er fra første runde, tre er fra anden runde. Visse spillere falder indenfor denne kategori, men er ikke blevet udpenslet. De navner inkluderer Caleb Swanigan, Jawun Evans, Josh Hart, Frank Mason og Jonathan Motley.

Donovan Mitchell, shooting guard fra Louisville – Projekteret som #12

Mitchell er en atletisk, defensivt-indstillet shooting guard med lange arme, som er ved at udvikle sit angreb. Den 20-årige har et vingefang på 208 centimeter, trods han selv kun er 191 centimeter høj. Kombineres det med hans atletiske gaver og en NBA-klar krop, kunne Mitchell blive en solid forsvarsspiller stort set ved hans ankomst til ligaen.

Hans skud undergik store forandringer fra hans første til anden sæson i Louisville:

3PT/A 3PT% FT%
2015/2016 0.6/2.3 25.0 75.4
2016/2017 2.4/6.6 35.4 80.6

Mitchell hævede ikke bare sin volume drastisk, han forbedrede også sin tre-pointsprocent med over 10% – en udvikling der indikerer yderligere mulighed for udvidelse når han ankommer til NBA. Kan han blive en konsekvent 40%-skytte udefra, sideløbende med at være en stærk defensiv tilstedeværelse, er der intet der afholder Mitchell fra at blive en mere succesfuld version af Bostons Avery Bradley, hvilket betyder Mitchell i givet fald kunne nærme sig All-Star status. Dog afhænger det at han lander i det rette system, med de rette spillere omkring sig. Mitchell er ikke en type der kan bære et angreb, og bliver det nok aldrig da hans boldhåndtering er under standard.

John Collins, power forward fra Wake Forest – Projekteret som #14

Collins er en af de mest imponerende spillere i årets draft. Han spillede to sæsoner i Wake Forest under Danny Manning, men var tæt på et år yngre end størstedelen af hans årgang. Collins spillede sin anden sæson som 19-årig og præsterede fænomenalt. Han førte nationen i PER (36.5) og havde et snit på 19.2 point, 9.8 rebounds og 1.6 blocks på bare 26.6 minutters spilletid. I de begrænsede antal minutter trak han nok fejl til at finde sig selv på linjen en del, nærmere 6.7 gange per kamp, og hans TS% på .67 er elite.

Der hvor Collins har problemer er defensivt. På nuværende tidspunkt er han en af de værste defensive forwards i draften, men det er faktisk ikke det der på nuværende tidspunkt holder ham nede. Det er derimod hans manglende tre-pointsskud, hvilket nu til dags er en nødvendighed for NBA power forwards.

Heldigvis for Collins er begge de aspekter mulige at udvikle yderligere, og han viste til tider evnen til at træde ud til 16-18 fodsområdet og ramme mid-range jumpshots, hvilket indikerer der er noget som kan bygges videre på. De defensive problemer skal ligeledes fikses, men tager man atter forbehold for hans alder, samt hans fysiske profil, er det ikke umuligt at gøre ham mere disciplineret i den afdeling. Han bliver aldrig en Taj Gibson, men hvis han bare kan nå et stadie hvor han bliver gennemsnitslig, vil hans offensive talenter kunne trække ham yderligere op af NBA-rangstien.

Terrance Ferguson, shooting guard fra Adelaide – Projekteret som #25

Ferguson gad ikke college og tog til Australien efter high school, hvor han spillede professionelt. Beslutningen kom med både fordele og ulemper, idet ikke voldsomt meget videomateriale findes på ham, hvilket har gjort det svært for spejdere og general managers at få en idé om ham. Konkurrencen i Australien er ligeledes ikke specielt stærk, hvilket yderligere skaber problematik omkring hvordan Ferguson skal anskues. Med det sagt er der ingen diskussion omkring hans fysisk og potentiale. Ferguson er en eksplosiv atlet der frygtløs angriber ringen og har et ret smooth skud. Resultaterne var ikke de bedste (31% udefra), men der er fundamentalt intet galt med nogle aspekter af hans atletiske formåen, eller skudrotation. Man kan på nuværende tidspunkt sige han er rå, og det er absolut sandt, men at han har fundamentet til at bygge noget specielt på.

Ferguson er en af de typer som om et par år kan være ude af ligaen, eller være vej til at blive en stjerne. Hans succes afhænger blandt andet af hvor han lander, hvor mange minutter han får, samt hvor meget dedikation der bliver pålagt hans udvikling. Heldigvis for Ferguson spillede han professionelt, hvilket betyder han konsekvent var omringet af voksne mænd som kunne vise ham hvordan man skulle angribe spillet fra et mentalt perspektiv.

Mathias Lessort, power forward fra Nanterre – Projekteret som #34

Franske Mathias Lessort er på DraftExpress det projekterede 34. valg, altså formodes han at lande i anden runde, men hans fysiske profil, kombineret med produktion, gør at hans potentiale er forholdsvist højt. “Hvorfor er han så langt nede, hvis det er sagen?” tænker du nok. Det er han fordi han på nuværende tidspunkt i sin karriere mangler et skud der kan stoles på. Det er naturligvis en stor ting at mangle, men han balancerer det med stærkt forsvar, en høj rate af rebounding og høj-effektivitetsscoring ved ringen.

Hvem end der tager Lessort i 35-45 området, hvis han er ledig på det tidspunkt (individuelle NBA workouts kan ofte ændre en del), får sig som minimum en atletisk og eksplosiv power forward som kan dykke hårdt mod ringen i pick-and-rolls og er en konstant alley-oop trussel. Men kommer han til et hold der spiller hurtigt, kunne hans styrker forstørres.

Cameron Oliver, power forward fra Nevada – Projekteret som #50

På papiret kan Oliver lidt af det hele. Han testede stærkt fysisk i årets draft combine i Chicago, hvor hans vertikale hop nåede op på 39’5. Hans vingefang på 217 centimeter er imponerende når hans højde uden sko kun er 201 centimeter, hvilket betyder der er noget defensivt potentiale i ham (hvilket der også er brug for at blive indfriet). Oliver ramte 38.4% af sine skud udefra på 4.9 forsøg per kamp, han snittede 2.6 blocks per kamp og greb tæt på ni rebounds.

Hvad Oliver mangler er en defensiv forståelse der kan skubbe hans spile fremad, så han ikke blivet et problem i NBA. Lykkedes det, kan Oliver blive en fast rotationsspiller nogenlunde tidligt i sin karriere, især hvis han i mellemtiden rammer konsekvent udefra fra power forward-positionen.

Foruden at være let på fødderne, er Oliver bumstærk. Hans 102 kilo indeholder en fedtprocent på 7.7%, hvilket ikke er slemt, og kan forbedres på yderligere når han rammer NBA. Hans fysiske ramme afholder spillere fra at vælte ham nemt over, og det tillader ham at holde fast i sin position. Her ses han mod Washington, hvor han viser lidt af det hele:

Monte Morris, point guard fra Iowa State – Projekteret som #52

Der findes ikke en spiller i dette draft, som beskytter bolden bedre end Monte Morris. Den 22-årige har spillet fire år i Iowa, og aldrig mindre end 28.1 minutter per kamp, men har aldrig snittet mere end 1.6 turnovers per kamp, og det til trods for han ofte er involveret i holdets angreb. Her i år smed Morris bolden væk kun 0.08 gange per boldbesiddelse. Han producerede 5.17 assists per turnover, snittede 6.2 assists totalt og kune 1.2 turnovers.

Ord kan ikke beskrive hvor fuldstændig absurd flot en statistik det er. Foruden at være holdets primære playmaker, snittede Morris også 16.4 point, hvilket ligeledes toppede truppen. Igennem 4,734 minutters spilletid i college, smed Morris bolden væk kun 165 gange, altså kun lidt over 41 gange per sæson, og 0.03 gange per minut.

Den slags boldsikkerhed er yderst attraktivt i NBA, hvor enhver boldsbesiddelse kan flippe en kamp hvis man laver nogle fejlafleveringer efter hinanden. Morris projekteres ikke som en starter, men at have en så solid spiller som sin back-up point guard kan medføre at Morris får en lang 10-15 års karriere, især hvis han bygger videre på sit skud. At få det ved #52 vil være absurd værdifuldt.

Er der nogle spillere som passer perfekt til specifikke klubber?

Der er i år en del spillere som vil passe smukt ind på bestemte mandskaber, men nogle er så alsidige at de kan sættes ind i ethvert system, hvor andres karrierer decideret afhænger af at lande på det rette hold.

Her er de forwards (plus Allen) som kan implementeres nogenlunde let på ethvert mandskab:

  • Josh Jackson
  • Jonathan Issac
  • Jarrett Allen
  • Justin Jackson

Åbenbart må spillere der starter med J have noget kørende for sig, for ovennævnte gruppe behøver ikke at blive sammenført af Kirsten Giftekniv for at møde succes i ligaen. Josh Jackson er en all-around small forward der medbringer forsvar, boldhåndtering, rebounding og en atletisk tilstedeværelse. Han minder på mange områder som en Michael Kidd-Gilchrist, dog med et bedre fundamentalt offensivt spil. Selvom det vil være bedst at flankere ham med skytter, er samtlige NBA-klubber efterhånden så fyldt med folk der kan skyde, at det ikke kan vurderes som et problem.

Jonathan Isaac fra Florida State er lidt en Josh Jackson klon, dog med en lidt anden placering af styrker. Isaac kan strække gulvet i bedre grad, og projekteres som en mere alsidig defensiv spiller grundet sin højde (han er 211 centimeter og kan spille to positioner). Isaac er dog ikke nær så begavet til at håndtere bolden, og spiller en del væk fra den, hvilket betyder han kan placeres i ethvert miljø, og stadig have en rolle.

Som den eneste center på listen er Jarrett Allen ikke desto mindre ligeså nem at implementere som de andre. Han er hvad man kalder en “rim runner”, hvilket betyder han hurtigt dykker mod ringen i pick-and-rolls, med henblik på alley-oops og lay-ups. Han er aktiv defensivt, og besidder en del potentiale på det område hvilket yderligere gør at han burde få en del udviklingsminutter allerede fra starten af.

Justin Jackson fra North Carolina forbedrede sit skud fra sin anden til tredje sæson og er nu blevet en så habil skytte/scorer at han kan indsættes i ethvert offensivt system med en vis mængde forventninger. Han er 203 centimeter og kan spille off-guard hvis situationen kræver det, hvilket underbygger hans generelle alsidighed.

Kirsten Giftekniv

Cirkler vi tilbage til de spillere og klubber der passer hinanden perfekt finder vi en del kombinationer der kan føre til succes. Disse inkluderer, men er ikke begrænset til:

  • Lonzo Ball og Los Angeles Lakers
  • Malik Monk og Philadelphia 76ers
  • Donovan Mitchell og Chicago Bulls
  • De’Aaron Fox og Sacramento Kings

Ball og Lakers har længe været koblet sammen grundet Lonzos far, LaVar Ball, men der er mere til situationen end bare en stædig farmand. D’Angelo Russell kan sagtens fungere som en shooting guard med henblik på større offensiv produktion, hvilket skaber et ret perfekt match med Ball, som primært er en playmaker der scorer via spot-up situationer. Hvis man kører Russell igennem flere back-screens provokerer/manipulerer man et forsvar til at åbne huller, hvilket giver flere driving lanes til f.eks. Brandon Ingram eller Julius Randle, hvilket betyder Ball kan finde dem når de laver deres cut. At vurdere hvilken situation der repræsenterer den bedste scoringschance (et off-ball cut fra Ingram/Randle eller Russell der løber i cirkler udefra) er ikke let, men det er noget Ball kan, og har en formidabelt indsigt i, allerede nu.

I Philadelphia er der brug for spacing. Den bedste skytte i draften vil derfor passe smukt ind. Kentuckys Malik Monk er på mange måder denne generations Ben Gordon – en lidt mindre, og ret én-dimensionel skytte som kan blive varm hurtigt og ofte ende på 15-20 effektive point når aftenen er forbi. Ved siden af Ben Simmons, Joel Embiid og Dario Saric, vil Monk åbne gulvet fuldt op for de tre, hvilket i retur vil skabe flere isolationsmuligheder for Embiid nær ringen. Når Simmons agerer som pseudo point guard, kan Monk løbe af bolden og holde forsvaret aktivt.

Chicago begyndte i højere grad at eksperimentere med Jimmy Butler i en James Harden rolle ved udgangen af sæsonen, hvilket medbragte positive resultater. Spiller man Mitchell som point guard, uden at han skal have ansvaret som playmaker, giver man Butler en atletisk partner der kan strække gulvet og bruge sin atletiske formåen til at løbe af bolden. Defensivt vil de to kunne udvikle sig til en af ligaens bedste guard-duoer, sålænge man ikke overbebyrder Mitchell i rollen som uofficiel point guard.

De’Aaron Fox fra Kentucky er blandt de mere undervurderede spillere i årets draft. Han er uhyre atletisk, stærk defensivt og kan komme til ringen med lethed. Hans skud mangler noget arbejde, og derfor vil han i høj grad passe ind i Sacramento hvor Buddy Hield vil være hans makker på guard-pladserne. Med Hields spacing og Foxs evne til at komme mod ringen, kunne kombinationen sammenlignes groft med John Wall/Bradley Beal i Washington, udfra en antagelse om styrker og svagheder.

Hvordan skal klubberne placere sig?

Grundet dybden i årets klasse, kan der heldigvis findes talent lige meget hvor man sidder i form af draft picks. Men som nævnt tidligere, er der en stor mængde spillere af nogenlunde samme kaliber i samme grupperinger. Det vil derfor give mening for visse klubber at trade ned i dette draft og måske erhverve to picks for ét, simpelthen fordi forskellen i talent allerhøjest er marginal.

En klub som Sacramento, der lige nu har #5 og #10 overvejer blandt andet at trade op, selvom det faktisk vil give mere mening at shoppe #10 for at trade ned. Beholder man #5 får man stadig en spiller fra Gruppe 2, men ved at flytte #10 (hvor man vælger i bagenden af Gruppe 2) kan man få sig to spillere fra Gruppe 3, og måske endda yderligere et pick i anden runde hvor der også ligger nogle spillere under radaren.

Er man derimod Utah Jazz som har #24 og #30, kunne kan søge muligheder for at trade op, så man erhverver sig en bedre spiller der med det samme kan bidrage. Det vil både være et argument til Gordon Hayward til sommer i at overbevise ham om at blive, såvel som det vil være en forstærkning af et allerede stærkt mandskab. Vil Utah muligvis overveje at sende en pakke centeret om #24, #30 og deres to picks i anden runde #42 og #55 til Sacramento for #10? (Der skal muligvis tilknyttes noget mere fra Utah, men hovedelementerne er tilstede.)

For klubber der ved de skal til at begynde om, giver det mening at være uhyre aktive i år. Her gælder det simpelthen om at få så mange draft picks i begge runder indenbords, for at kunne bygge et nyt ungt fundament til fremtiden. Brooklyn Nets kunne shoppe Brook Lopez for et draft pick, såvel som andre veteraner de har på deres roster.

For klubber der er i playoff-billedet, men ikke mener de kan få en rookie ind nu som er klar, vil det give mening at vælge en spiller som kan placeres i udlandet, hvor han bliver udviklet grundigt indtil han er klar. Kunne man f.eks. arrangere med center Anzejs Pasecniks at blive i Gran Canaria i to år, er det også en mulighed. Det er dog op til spilleren og den kontrakt han er på.

Sidste bemærkninger om draften?

Det bliver en spændende omgang i år, af flere årsager. Dette draft er ikke bare dybt, den er også talentfuldt. NBA har været i godt helbred på det seneste og denne injektion af talent tilføjer kun til det totale produkt. Det er vigtigt, dog, at pointere at talentet kan tage noget tid for at vise sig. Netop fordi ligaen er i så godt helbred, bliver det ligeledes svært for rookies at bryde igennem, da ligaens bundniveau allerede er ufatteligt højt. Så hvis man engang i midten af december kigger på rookie-listerne og kun ser en håndfuld der snitter over 10 point, så vær ikke bekymret. Det er langtidseffekten det handler om, og dette draft indeholder så sandelig spillere der om nogle år kan gøre en forskel deres mandskaber.

(Foto: Jackson Lavarnway)