Analyse af Kyrie Irving-traden til Boston

Boston & Cleveland lavede i nat en kæmpe trade der inkluderede Isaiah Thomas & Kyrie Irving - Men hvad motiverede de to klubber til at gøre det?

Lad os få de vigtige detaljer overstået med det samme hvad angår nattens trade mellem Boston og Cleveland.

Celtics sendte Isaiah Thomas, Jae Crowder, rookie Ante Zizic og Brooklyns 2018 first-round pick til Cleveland for Kyrie Irving.

Var det en overbetaling af Boston? Er Kyrie Irving en superstjerne? Holdte Boston GM Danny Ainge på sine aktiver så længe fordi han søgte en handel som denne? Nattens trade skabte flere spørgsmål end det svarede, og som udgangspunkt er det ikke synderligt positivt. Opgiver man en lille skattekiste af aktiver, skal en handel helst være et slam dunk, men indtil videre er jurien stadig ude.

Der er dog basal logik i handlen for Bostons side. Irving er både større og yngre end Thomas, hvilket tæller for en del på både banen og via deres langsigtede planer. Thomas er 5’9, en miserabel forsvarsspiller og så bliver han 29 til januar. Irving er tre år yngre, betragteligt højere (6’3) og kan på den måde give Boston et længere vindue. Trods han ikke selv er en stærk defensiv tilstedeværelse, foretrækker klubber altid en spiller der er højere, end en der er i Thomas’ højde, når der snakker om defensive match-ups. Hvor man før bare kunne skyde over Thomas, kan man ikke gøre det med Irving.

For Cleveland er handlen åbenlys. Irving ønskede at komme væk, hvilket normalt nedsætter en spillers værdi markant, så i dét lys gjorde Cavaliers sig et kup. De fik mere for en Kyrie Irving der principielt slagtede sin egen tradeværdi, end Chicago f.eks. fik for Jimmy Butler der ikke engang ønskede at skifte klub. Hvordan man end vender og drejer den, er det decideret imponerende af Cleveland. Det gør det kun endnu mere utroligt, at det var Boston de endte med at klemme så mange aktiver ud af. Ainge holdte fast på sine kort i flere år, og var ikke villig til at tilbyde noget lignende for den førnævnte Butler, eller Paul George der endte med at blive sendt til Oklahoma City for en sølle pakke bestående af Victor Oladipo og Domantas Sabonis.

Motivet for Boston, foruden at bygge noget til fremtiden, er klart: De håber Irving bliver en superstjerne. Da LeBron James vendte hjem til Cleveland for tre år siden, måtte Irvings udvikling gå på kompromis med tilbagekomsten af en stjerne der krævede bolden. I mellemtiden raffinerede Irving sit offensive spil, især væk fra bolden, til sådan en grad at han anses som en af de mest farlige offensive spillere i ligaen – meget ligesom Thomas, ironisk nok.

Så hvorfor opgiver man Thomas for Irving?

Kombinerer man hans førnævnte manglende størrelse, alder og kontraktkrav (Thomas går efter en max, eller nær max, kontrakt næste sommer) er hans tradeværdi utvivlsomt faldet. Tidligere på sommeren så vi hvordan Ainge sendte Avery Bradley til Detroit for Marcus Morris, udelukkende fordi Bradley ligeledes er en free agent næste sommer. Talentmæssigt var der ingen konkurrence mellem Bradley eller Morris – Pistons endte med den bedre spiller, og ret betydeligt endda – så for Boston handlede det om at være finansielt fleksible i de kommende år. Med Thomas i samme situation stillede organisationen sig selv følgende spørgsmål:

“Er det Isaiah Thomas vi ønsker at dedikere så mange penge til?”

Svaret blev et nej, primært fordi Isaiah Thomas på en max-kontrakt vil være nærmest umuligt at sende videre i en trade. Ainge og company vidste der vil komme seriøse konsekvenser med sådan en kontrakt og besluttede sig for at være proaktive. Irvings kontrakt skal først genforhandles om to år, da hans kontrakt for i år og næste er låst fast til henholdsvis $18.8 og $20.1 millioner – Billigt under den nye salary cap.

Prisen for den beslutning blev Jae Crowder, Ante Zizic og Brooklyns 2018 first-round pick, erhvervet i den famøse Kevin Garnett/Paul Pierce-til-Brooklyn trade fra 2013. At miste Crowder kommer defensivt til at gøre ondt for Boston, men de kommer ikke til at sulte. Crowders small forward-position er alligevel godt fyldt efter erhvervelsen af Gordon Hayward, samt tilstedeværelsen af Jaylen Brown og rookie Jason Tatum. Der står dermed alternativer klar allerede nu og det var aldrig planen at Crowder skulle starte over Hayward alligevel.

Hvad angår Zizic og Brooklyns pick, er det to fremtidselementer Boston opgav. Clevelands nye GM, Koby Altman, ved godt at organisationen er i seriøs fare for at miste LeBron næste sommer og har derved taget en beslutning om at bygge holdet op i en facon der sikrer Cleveland fremadrettet, skulle James forlade dem (igen) i 2018. Strategien er mildest talt den korrekte, for hvis man opgav fremtiden for ét år af James, sætter man sig selv mindst tre år tilbage i en kommende genopbygningsproces.

Der er derved mange komponenter der skal tages stilling til, hvilket gør at traden på nuværende tidspunkt kan være svær at forholde sig til. På overfladen virker det som en overbetaling for Bostons side, men eksterne faktorer som tradeværdi, kommende kontrakter og generel bekymring om hvorvidt Isaiah Thomas stadig er den samme spiller om bare et par år, har frosset det hele ned i en tidskapsel. Derfor skal de store spørgsmål i toppen erstattes med nogle mindre, som fokuserer på de kortsigtede resultater:

Kan Kyrie Irving blive den spiller han selv tror han er?

I hvor høj grad har Brooklyns forbedringer over sommeren skadet værdien af det 2018 draft pick?

Hvad sker der med LeBron i 2018?

Hvilken kontrakt får Isaiah Thomas næste sommer?

Det hele hænger nemlig sammen, hvilket gør at Danny Ainge og Boston har tid til at redde ansigt og ændre den umiddelbare negative reaktion der på nuværende tidspunkt virker nærmest universel strømlinet.

(Foto: Keith Allison)