Effekten af en rask Bradley Beal

Efter en knapt-så-optimal start på karrieren har Bradley Beal endelig vendt sit mønster, og sit spil, til Washingtons favør.

Bradley Beal har gennem sin forholdsvis unge NBA-karriere misset hele 85 kampe til skader og diverse, hvilket essentielt er mere end en hel sæson han har siddet over. Den slags mangel på stabilitet for Washington Wizards har gjort det svært for organisationen at få et ordentligt indblik i deres guard-duo, som han former med All-Star John Wall.

Men i år har sagen været anderledes.

Beal har misset bare fire kampe og fører klubben i scoring med 23.2 point i snit, leveret over 34.8 minutter per kamp, og det er dét tal der er mest optimistisk. At spille næsten 35 minutter per kamp kræver uhyre meget forberedelse og en kondition der ikke kan forstås for os menneskelige. Så for Beal, en ung mand som konstant døjede med skader og som truede hans chancer for at spille store minutter fremadrettet, er det her en personlig succes og på mange måder en genfødt karriere.

Lad os få tallene ud af vagten med det samme. Han rammer hele tre tre-pointskud per kamp, på 40.9% træfsikkerhed, kommer på linjen 4.5 gange per kamp hvor han rammer 81.9% – begge procenter repræsenterer det bedste output i hans karriere – og hans TS% ligger på en elite 60.9% hvilket er mere end 5% over ligaens gennemsnit. Sagt kort og godt: Beal spiller All-Star kaliber bold.

Så hvilken effekt har hans spil haft for Washington?

Kigger vi på Washingtons stilling for præcist et år siden, 13. marts 2016, var de 30-35 og sluttede deres sæson 41-41. På nuværende tidspunkt har de allerede opnået deres sejrstotal fra sidste år, da de er 41-24 og kun to kampe tilbage fra Cleveland Cavaliers for at føre Eastern Conference. Beals stabilitet er en stor del af dette resultat, og selvom en del skulderklap skal sendes i retningen af Otto Porter og hans udvikling, er det Beals forhøjede ansvar i angrebet der har gjort den største forskel. Washington var notorisk kendte for at gå gennem lange perioder uden point på tavlen, men i år har de ligaens ottende-bedste angreb, i stor grad grundet Beals volume er steget markant.

Beals eksplosion har især frigjort Wall til at drage nytte af den spacing der nu bliver tilbudt, hvilket betyder Wall ligeledes sidder på over 23 point per kamp, også det højeste i hans karriere. Efter mange år med uenigheder og justeringer, har de to guards endelig fundet ud hvordan de skal dele banen, samt hvordan de kan udnytte hinandens styrker til egen fordel. Lad os som eksempel kigge på John Walls 52-point kamp mod Orlando fra den 6. december:

Ved 1:35 mærket ser man Wall dribble bolden af banen, hvorefter han pludselig eksploderer mod kurven ved at anvende et hul i forsvaret som Beal skaber for ham. Orlandos Evan Fournier har nemlig limet sig til Beal, og tør ikke rotere over for at lukke af for Walls drive, idet det vil efterlade Beal åben. Resultatet: En nem lay-up mod D.J. Augustin.

På det efterfølgende spil angriber Wall forsvaret lige på og har al den plads han kunne ønske at have. Han ender med ikke at anvende pladsen, men det faktum at der ikke er en tredje defensiv spiller der roterer over giver ham den nødvendige frihed til at skabe det han føler er passende i situationen. Uden Beal havde forsvaret kollapset på ham inden han var kommet indenfor tre-pointlinjen.

Ved 2:40 misser Kelly Oubre et skud fra hjørnet og bolden ender hos Wall, med Beal der står lige ved siden af, ude bag tre-pointlinjen. Trods Wall har bolden løber Jeff Green direkte hen til Beal – igen, som ikke har bolden – udelukkende fordi truslen er større for at han rammer et skud. Wall udnyttet friheden og sænker et skud fra distancen.

Ved 2:55 bliver det rigtigt interessant. Beal laver noget floppy action (anvender off-ball screens til at løbe i en bue omkring forsvaret) og trækker hele forsvaret med sig. Bismack Biyombo bakker tilbage for at etablere sig god rebounding-position fordi han tror Walls drive ender med en aflevering ud til Beal som har løbet sig fri. I stedet ender han med at give Wall den plads til at smide en mini-floater i. Men tag ikke fejl, Beal skabte den forvirring indledningsvis.

De to stjerner kører også stilen omvendt, når Beal er scoreren.

Ved 0:11 drøner Wall ned af banen og trækker hele forsvaret med sig. Beal anvender den fokus der er på Wall og placerer sig strategisk udenfor tre-pointlinjen for at maksimere plads. Wall kunne nok godt have afsluttet spillet selv, men en åben skytte udefra slår altid konkurrence ved ringen. Aflevering sendes og Beal smider tre point i.

Ved 1:03 sker noget bizart. Beal er på bolden og Wall står i hjørnet. Hele Clippers-mandskabet ved Wall er off-ball og anser ham som en trussel til at lave et cut mod kurven. Hele deres defensiv opstilling frygter afleveringen mere end skuddet, og derfor takker Beal ja til hvad der ultimativt er et åbent skud udefra. Bum, tre point.

Ved 1:41 mærket har vi igen en Wall der drøner ned af banen. J.J. Redick burde samle Beal, men løber alt for langt ind mod kurven fordi han agerer som hjælper på at lukke af for Walls potentielle drive. I stedet smider Wall den afslappet over til Beal der i rytme træder ind i et tre-pointskud.

Porter, som nævnt tidligere, har ligeledes bragt balance i Washington. Han har udviklet sig til at være en af ligaens absolut bedste skytter, og agerer som en form for lim der holder Washingtons spacing sammen. Hans 45.5% udefra gør ham til den perfekte buffer mellem de to stjerner, og man kan argumente om Porter er ved at blive det sidste led i hvad der kan blive en Big Three i Washington.

Men for nu må det konkluderes, at Beals helbred, samt forbedrede spil, har gjort en verden til forskel for Wizards. Så noget godt i Washington er der da at komme efter disse dage.

(Foto: Keith Allison)