Hvad den forhøjede cap betyder fremadrettet

Siden NBA skrev under på en TV-aftale med ESPN og Turner Sports til en værdi af $24 milliarder, har spillerunionen presset for en større salary cap hurtigst muligt, trods ligaens indvendelser.

Spillerunionen, NBPA, har afvist ethvert forslag der kommer fra ligaen omkring en flydende overgang til den store pose penge der kommer alle til gode fra ESPN og Turner Sports. Ligaen skrev under på en ni-årig kontrakt til en totalværdi på $24 milliarder sidste år, og i følge CBA-reglerne bliver den årlige salary cap blandt andet udregnet via TV-indtægter – Derfor kommer der automatisk en højere cap, men debatten har indtil videre fokuseret på at lade den komme i bidder, i stedet for på én gang, samt at spillerne stadig vil få udbetalt differencen via at lægge pengene til side.

Hele denne debat har haft en spøjs identitet, i og med ingen har handlet med denne slags summer før. Ligaen har aldrig set en så potentiel høj stigning i cappen fra denne sommer til den anden, og da klubber planlægger deres somre flere år forinden, er der angiveligt en snært af kaos rundt omkring de 30 respektive general managers og deres medarbejdere efter cappen nu kan stige til et sted mellem $88-92 millioner allerede næste år. For spillerunionen er tankegangen en direkte udbetaling, da en salary cap i flere overgangsfaser vil betyde færre generelle penge i omløb for ligaens store stjerner.

I og med en kontrakt baseres på startlønnen, og har tilknyttede lønforhøjelser baseret på denne startløn, vil en cap på f.eks. $70 millioner kunne påvirke hele spillerens totale indtægt på lang sigt. Her kan vi tage Kevin Durant som eksempel, der nu er kvalificeret til at modtage 30% af salary cappen, altså en startløn på $21 millioner. Hertil – alt afhængig om han bliver i Oklahoma City over fem år, eller tager til en anden by på en fire-årig kontrakt – kan han modtage 7.5% eller 4.5% i årlig lønforhøjelse, baseret på grundlønnen.

Cap: $70,000,000

År 7.5% 4.5%
 2016 $21,000,000 $21,000,000
 2017 $22,575,000 $21,945,000
 2018 $24,150,000 $22,890,000
 2019 $25,725,000 $23,835,000
 2020 $27,300,000
Total: $120,750,000 $89,670,000

Det er naturligvis en ganske pæn kontrakt alt taget i betragtning, men sammenlignet med den mere eksplosive cap, altså et sted mellem $88-92 millioner, er der en markant forskel. Følgende antages en cap på $90 millioner, hvor Durant kan modtage en startløn på $28 millioner:

Cap: $90,000,000

År 7.5% 4.5%
 2016 $28,000,000 $28,000,000
 2017 $30,100,000 $29,260,000
 2018 $32,200,000 $30,520,000
 2019 $34,300,000 $31,780,000
 2020 $36,400,000
Total: $161,000,000 $119,560,000

Forskellen er markant og vil ligeledes påvirke spillere der ligger i MLE-området. En MLE starter i år på $5,305,000 og kan nå en totalværdi af $22,652,350 over fire år – hvilken f.eks. er den kontrakt Josh McRoberts skrev under på hos Miami sidste sommer. Fra 2016 af kunne en MLE snige sig op på omkring $8 millioner som startløn, og dermed ende på omtrent $33 millioner over fire år.

Hele ligaens lønningsstruktur kommer i de næste par sæsoner til at ændre sig til sådan en grad, at vores forhold til overbetalinger skal justeres takket være disse nye summer der kommer til at være i omløb. Her til sommer kommer der især til at blive skrevet under på nogle kontrakter hvor summen skiller sig ud, men det er fordi ledelserne ved at den totale værdi af kontrakten kommer til at blive mindre. Her er både Chicago Bulls og San Antonio Spurs i sublime situationer med henholdsvis Jimmy Butler og Kawhi Leonard, der uden tvivl kommer til at modtage max-kontrakter over sommeren på en lavere salary cap1 end den næste år. Så selvom det kan se ud af meget når begge spillere skriver under på kontrakter der nok ligger i nærheden af $95 millioner over fem år – eller $75 millioner over fire – så kommer begge kontrakter til at se direkte billige ud om to til tre år.

Men hvad gør den forhøjede cap i det store hele? Kan den potentielt ændre landskabet af NBA som vi kender det?

I ét ord: Ja. Potentialet for et komplet ændret NBA-landskab, via den forhøjede cap, er i allerhøjeste grad en mulighed. Om det sker er en anden snak, men parametrene denne nye cap kommer til at arbejde under gør det absolut muligt for spillere at hoppe nemmere rundt i 2016, da stort set alle kommer til at være under cappen og derfor har penge at gøre godt med. Med så mange spillere der ivrigt forsøger at placere sig i 2016-markedet for at få en stor udbetalingsdag, er der ingen tvivl om at den sommer kan blive en 2010 redux, med mange kendte ansigter i nye uniformer.

Problematikken her kommer i form af konkurrencedygtighed. Internt i ligaen er man bange for den forhøjede cap, da den har en skygge af det vilde vesten i sig. Ingen ved rigtigt hvad der sker, hvilke muligheder der pludselig åbner sig op, og for den sags skyld om flere superhold samler sig. Ender det f.eks. med at flere små markeder mister deres spillere grundet dette, kunne man nemt se hvordan ejerne i 2017 skulle stemme for endnu en lock-out på termerne af mangel af konkurrence.

Der er over et år til denne sommer, hvilket betyder en del justering endnu kan nås. Spillerunionen holder lige nu fast i deres rettigheder, men hverken de eller ejerne ønsker at gennemgå endnu en inaktiv, eller komprimeret, sæson. Håbet er, at de sammen sætter sig ned for at fuldt ud indse betydningen af en stigende cap, samt er i stand til at finde en metode der gør en lock-out usandsynlig. Om det dog er en naiv tanke, må tiden vise.

(Foto: Keith Allison)

  1. Med mindre naturligvis begge accepterer det ét-årige qualifying offer, men det er altid en risiko i og med en skade drastisk kan forringe deres fremtidige kontrakter.