Hvad siger danske fans om MVP-ræset?

Med et tæt MVP-ræs kommer der mange meninger omkring hvem der er mest værdig - og især danskerne har mange tanker om årets kandidater.

Meningerne er mange, argumenterne endnu flere, omkring sæsonens MVP-ræs hvor Russell Westbrook, Kawhi Leonard, James Harden og LeBron James er de fire primære kandidater til årets pris. Diskussionen har især i danske kredse været aktiv, og her er et udpluk fra danske fans som forklarer hvad de vurderer som vigtige parametre, eller hvem de selv mener har fortjent at løbe med sejren. Debatten her kørte fra 6-9. april, altså før afslutningen af den regulære sæson. Alle involverede i artiklen har givet accept til offentliggørelsen af deres citater. Dette er første led i at kaste mere lys på dansk NBA-fankultur, da det er et emne vi på siden mener mangler noget opmærksomhed. 

Vi starter med Henrik der tager alle op til overvejelse, og kommer ind på hvor svært det er at finde en vinder i år:

Henrik Philip Ellekær Lauritzen: “Leonard har haft en formidabel sæson, men han både nyder af, og lider under at være en del af NBA måske bedste organisation. Jeg tror at Spurs ville være et playoffhold med eller uden Leonard. Ikke 2. seed i west, men med. Statistikkerne taler for at Cavs er virkelige dårlige uden Lebron på banen, men med ham, har de i de sidste 2 mdr. været middelmådige, og virkelig dårlige i forsvaret. Den står imellem Westbrook og Harden for mit vedkommende. Den er svær. Rigtig svær endda. Hvis vi skal belønne for holdsucces, bevæger det sig langt ud over en enkelt spillers præstationer. Så kan man gå lige så dybt i organisationen som man vil, fra spillere, til coaching, til Gm, trainers osv., da alle funktioner er afgørende for et holds succes.

Så selve definitionen af MVP er en smule abstrakt. Jeg er også med på at den ikke nødvendigvis skal tildeles manden med de vilde stats. Jeg mener at Westbrook trækker det tungeste læs, med en relativ go’ holdsucces. Han har ikke det optimale team omkring sig, som man kan argumentere for at Harden i højere grad har under D’antonis system. Altså organisationen har gjort et bedre job i at sammensætte et hold der passer på den taktik der bliver ført, og derved en større sammenhængskraft. Westbrook er i et aftermath efter KD smuttede og det tager naturligvis tid at finde de rigtige brikker. Men på den baggrund er hans sæson ret så formidabel. Westbrook for MVP”

Daniel indrømmer blankt at han ikke har en vinder endnu og vender de faktorer der spiller ind når man vurderer Russell Westbrook, hvori han sætter spørgsmålstegn til om det er måden at gøre det på:

Daniel Rensch Nielsen: “Jeg kan ikke finde ud af hvem jeg synes. Men en ting jeg synes er meget misforstået i den her debat er at OKC er så dårlige, med undtagelse af Westbrook. Man har valgt at forlænge med Oladipo og Adams til henholdsvis 21 og 22 millioner $ om året. Adams stiger endda hvert år. Kanter har man også forlænget med tidligere og giver 17 millioner om året. Nu ved jeg godt løninger ikke siger alt, men nyligt forlængede, giver da i hvert fald et billede af hvad de som klub selv mener. Sidste år i playoffs snakkede man endda om at Steven Adams var ved at bryde ud og blive blandt de bedste centere i ligaen, og Kanter er vel blandt de bedste sjette mænd i ligaen.

Derudover har de Roberson som er blandt de bedste perimeter deffenders i ligaen, som også nok skal blive betalt.Så at OKC har et dårligt hold, den køber jeg ikke. At de ikke får lov til at udfolde sig fordi Westbrook fylder så meget, ja. Om de havde vundet mere hvis de havde gjort det anderledes, det tror jeg ikke. Dermed ikke sagt jeg ikke synes det skal være Westbrook, for alt han laver, er svære for ham, end for fx Harden. Gulvet er så meget mindre, pga OKCs spacing kontra Houstons. Så jeg synes den er svær. Jeg kan ikke finde ud af hvor meget jeg synes record betyder.”

Læs også: Kofod: Triple-Doubles burde ikke være MVP-argumentet for Russell Westbrook

Dernæst er det Mathias der mener historisk kontekst spiller en stor rolle, hvilket gør hans stemme falder på Westbrook:

Mathias Borggaard Carlsen: “James Harden, men hvis Russell Westbrook slår triple-double rekorden, er han MVP i mine øjne. At slå en sådan stor rekord og samtidig før et så dårlig Oklahoma hold som han har gjort, hvor han samtidig snitter en triple-double per kamp og alligevel får mindre minutter end Lebron og Leonard. Det synes jeg er vanvittigt.”

Modsat flertallet argumenterer Jonas for, at både Kawhi og LeBron er foran Westbrook i det intense kapløb:

Jonas Lykkegård: “Jeg går imod folket og siger at Westbrook er den jeg synes mindst skal vinde den. Harden som nr. 1 og Kawhi + Lebron bouncer lidt op og ned på 2. og 3. pladsen.

Westbrooks rebounds og points er misvisende efter min mening. En solid del er nogle som hans hold alligevel ville få, eneste forskel er at det er ham der får dem. Hans rebounds er efterhånden rimelig dokumenteret at de er resultatet af deres system og hans eFG%/TS er så lav at jeg vil påstå at hans hold kunne gøre det stort set lige så godt”

Ryan tager en mere analytisk tilgang til debatten og konkluderer Westbrook burde vinde:

Ryan Karim Østergaard: “Westbrook, Harden er plus 2.5 pr 100 possesions når han spiller, så selvom han levere sindsyge stats, så er Houston kun 2.5 bedre når han spiller pr 100 possesions. Lebron og Westbrook er vist plus 12-14 stykker. Kawhi har dog ikke spillet nok kampe synes jeg, og Cavs har skuffet i år”

Lyd: Humørspillerne | MVP-Debatten

For Christian er stats ikke alt, og han argumenterer at Oklahoma Citys succes er en større indikator til hvorfor Westbrook skal ende med prisen:

Christian Juul Pedersen: “[Westbrook] har ene mand ført okc til et 6. seed i en hård western conference, og derudover spiller han fuldstændigt vanvittigt hele linjen over. Stats bør ikke sige det hele, men jeg synes i det her tilfælde, at de skal tænkes med. 41 triple doubles and counting, league leading scorer, 30 per og meget mere. Hvis harden får mvp er det ikke et forkert valg i min optik, men jeg synes at westbrook fortjener den mere.”

Og endelig er der den meget passionerede Lars der nærmest af faldet ud af sin stol af begejstring over Westbrook:

Lars Hejn Kristensen: “Westbrook bør tage den her. Alene den grund, at han kommer til at have en triple double i HALVDELEN af sæsonens kampe 😮 …det jo komplet sindsygt. Tilfører man så, at de vidst har en ret overbevisende winpct på de kampe hvor han får en triple double så er jeg overbevist…for han laver ikke en “late career Kobe” og sørger for sig selv og blæser på resultatet eller holdkammerater…det kan godt være han stats ikke er så gode på papiret….men han sikre at holdet spiller sig til en W når han får en triple double!……..”

Årets priser bliver annonceret mandag den 26. juni i New York, hvor NBA afholder deres første årlige NBA Awards Show. 

(Foto: Derral Chan)