Hvilke udfordringer møder Atlanta denne sæson?

Efter en spektakulær sæson i 2014/2015, har Atlanta Hawks haft en udfordrende sommer hvori de mistede DeMarre Carroll og nu mangler en buffer mellem veteranerne og ungdommen.

Den éne spiller i Atlantas startopstilling der ikke kom med til februars All-Star kamp, DeMarre Carroll, forlod over sommeren klubben til fordel for Canada, i form af Toronto Raptors. Den defensive vingspiller er blevet intet mindre end en elite ‘3&D’ spiller der med sine hurtige fødder endda kan tage minutter på power forward-positionen, hvilket i den forbindelse tillader ham at spille med i small-ball opstillinger.

At miste den form for fleksibilitet bliver ikke nemt at overkomme for Atlanta, især når Kyle Korver skal bære mere af det offensive ansvar samt bliver 35 til marts. Korver var assisteret på hele 95.2% af alle sine ramte skud sidste sæson, til dels fordi modstandere respekterede Carrolls tre-pointskud til sådan en grad, at man ikke ønskede at smide et double-team efter Korver når han bevægede sig fra baseline til baseline. Carroll selv ramte 120 af slagsen på 39.5% træfsikkerhed, og påtog sig samtidig ansvaret for at dække modstandernes bedste vingspiller.

Den luksus er nu væk, hvilket blandt andet betyder at hold nu lettere kan mandsopdække Korver ved slutningen af kampe, samt få deres vingspillere i gang offensivt. Tim Hardaway Jr, som blev erhvervet i en trade på draft-natten, er ikke en stærk defensiv spiller, og hans offensive potentiale er mildest talt maksimeret som en sjettemand der kan komme ind for at skyde 10-12 gange, for derefter at sætte sig igen. Hele 49.4% af Hardaways skud sidste år kom fra bag tre-pointlinjen, men han ramte uimponerende 34.2% 1 hvilket ikke helt retfærddigør den volume han anvendte.

Der ligger et stort håb i organisationen om at Mike Budenholzer kan forvandle Hardaway til en effektiv spiller som i sidste ende også deltager defensivt. Kropsligt mangler han intet, idet den 23-årige er aldeles atletisk og i besiddelse af hurtige fødder hvilket ofte anvendes defensivt, men hans IQ på banen har længe været lav og det er her udfordringen for alvor ligger. Budenholzer skal ikke bare indfri Hardaways fysiske potentiale, men hans mentale ligeså. Når man som organisation opgiver et first-round draft pick for en spiller, især i disse dage, betyder det som regel at holdet besidder dyb tiltro til den pågældende spillers egenskaber. Da Hardaways kontrakt skal forlænges to år tidligere end Jerian Grants, spilleren de opgav, er der ligeledes tale om en finansiel investering der nærmest skal give pote for at traden ikke kommer til at ligne en halshugning for Hawks.

Og nu vi er ved økonomien…

Paul Millsap skrev under på noget af en sweetheart deal i 2013 med Atlanta, idet han lod sig nøjes med $19 millioner over to sæsoner. Den slags penge var dog ikke nok denne omgang, og Millsap endte med at få en tre-årig kontrakt til $58.9 millioner hvilket er mere end en fordobling end hvad han har tjent de sidste par sæsoner. Længden på kontrakten er fin for Hawks, især fordi der ligger en player option for sæsonen 2017/2018. Millsap vil på det tidspunkt være 32 og med stor sandsynlighed på vej ned i produktion. Så hvis han hopper ud af kontrakten der, med håb om at få mere på det åbne marked, er det med stor sandsynlighed fint med Atlanta, ligesåvel som det vil være hvis han hoppede ind i tredje år, da 32 ikke nødvendigvis er en alder hvor han falder fuldstændig igennem. I værste fald agerer han som en udløbende kontrakt der kan sendes bort, hvis nødvendigt.

Men selvom Millsaps store kontrakt er fair, og giver mening langsigtet, er det ikke den eneste der skal fornys. Efter denne kommende sæson, er Al Horfords kontrakt udløbet og den på det tidspunkt 30-årige center vil uden tvivl drage nytte af den forhøjede cap i 2016, hvor han vil kunne hive i omegnen af $20-22 millioner ind årligt. Potentielt kunne han endda blive tilbudt en max, hvilket vil starte på $25 millioner.

Idet Atlanta valgte at beholde Millsap, vil det ikke give mening for dem at ikke holde fast på Horford også, og derfor er det sandsynligt at de er ved at indstille sig på idéen om at betale Horford omkring $111 millioner over fire sæsoner. Det er mange penge for en spiller der er på den forkerte side af 30, men da Atlanta generelt ikke anses som værende en attraktiv free agent destination, er spørgsmålet om de tør rulle terningerne og påbegynde en genopbygningsproces. Igen, det vil ikke give mening når de nu har investeret næsten $60 millioner i Millsap, men han kunne teoretisk set flyttes hvis dette var påkrævet.

Men vent, vi er ikke færdige med det økonomiske ansvar. For året efter Horfords kontrakt er fikset, skal to point guards have deres forlænget. Både Jeff Teague, som var en All-Star sidste sæson, samt tyske Dennis Schröder, der snittede over 20 point per kamp ved EuroBasket i år og er en af topkandidaterne til næste års Most Improved Player pris, skal nemlig have nye kontrakter også. Teague vil uden tvivl blive tilbudt enten en max, eller en nær-max.

På det tidspunkt kunne cappen være helt oppe på $108 millioner, og Teague vil nok kigge på lidt flere penge end hvad Horford fik året forinden, i omegnen af $115-$120 millioner over ligeledes fire sæsoner. Schröder tør Hawks ikke at miste hvis han bliver ved med at forbedre sig, men kigger vi på hans produktion og indflydelse bare for sidste år, ville tyskeren allerede nu være en solid $60 millioner værd over en fem-årig periode med den nye cap. Yderligere forbedringer gør kun det prisskilt højere.

Selv den førnævnte Hardaway skal forlænges selvsamme sommer, og alt afhængig af hans udvikling står han i samme båd som Schröder og kunne kræve en stor kontrakt. Al spekulation om Hardaways potentielle løn er dog forhastet, idet hans produktion om noget kan svinge, samt hans udvikling kan gå i begge retninger. For Schröder er det ikke sagen, da han allerede har bevist en høj IQ og generel stor spilforståelse ved ligaens vigtigste position.

Inden Atlanta bekymrer sig for meget om tallene dog, skal de lige igennem denne sæson og se hvordan talentet kan udfolde sig på banen. Foruden Korver, skal især Teague, Horford og Millsap træde op offensivt og forhøje deres produktion hvis Budenholzer ønsker at fortsætte høj offensivt effektivitet 2. Yderligere hjælp kunne findes i form af Schröder, så længe han igen tager et hop i effektivitet fra år til år. Den 22-årige skød miserabelt i sin rookiesæson, men så betydelige fremskridt sidste sæson 3 selv om han stadig befinder sig under ligaens gennemsnit i den afdeling.

Det der taler til Schröders fordel, kontra f.eks. Hardaway, er især hans evne til at komme på linjen. Hans FTr ligger på 26.9%4 og han rammer 82.7% af sine skud derfra. Sidste sæson tog han endda flere straffekast end tre-pointsskud, hvilket altid er et tegn på at en spiller kan bryde et forsvar ned. Heldigvis for Schröder var han ikke ringe udefra, idet han ramte lige nær ligaens gennemsnit, 35.1%.

Totalt set står Atlanta i en lidt sjov position. De har veteraner med All-Star erfaring og unge spillere med potentiale, men de to sider er en god bid fra hinanden i alder og indflydelse, og dertil mangler de en buffer, ligesom de havde med Carroll, der både kan producere nu, samt være en brik til fremtiden. At finde sig en spiller i bedste alder er ikke nemt, men hvis de er villige til at opgive draft picks, hvilket vi så de gjorde i sommers, er der måske mulighed for en trade ved trade deadline til februar, som kan skubbe Atlanta tilbage i kategorien som mesterskabskandidat. For indtil videre ser det ud til den beskrivelse lige knap og nap er ude af deres greb.


  1. Ligaens gennemsnit sidste sæson var 35%

  2. Hawks havde ligaens tredjebedste TS på 56.3% sidste sæson.

  3. Hans TS gik fra 44.2% til 51.6% fra første til andet år.

  4. Free Throw Rate