En kærlighedserklæring til den regulære sæson

Mads Hjorth elsker den regulære sæson for alt hvad den står for. Mens der er er All Star pause i NBA deler han hvorfor den er så speciel for ham.

Kære regulære sæson,

Du er skøn og sjov. Mange vil sige, at du er lang, og måske endda for lang. Mange vil sige, at du er ligegyldig, og de mener, at det kun er slutspillet, der betyder noget. Måske er du lang, måske burde du være kortere og måske har du en snært af ligegyldighed. I så fald er jeg ligeglad, jeg er vild med dig, og her er hvorfor.

Lykkeridderne

I NBA’s regulære sæson er der hvert år utallige overraskelser, og det er en af grundene til, jeg elsker NBA så højt. Den regulære sæson er altid garant for størstedelen af disse overraskelser. Den regulære sæson har til vane at producere et eller flere hold, som overrasker positivt lige fra starten af. Hold, som vi regnede for at være et bundhold, kan starte som lyn og torden og give fans af holdet håb om en stor sæson, det giver os alle noget at debattere, også selvom det for det meste ender galt for det overpræsterende hold, så varmer det i en til tider kold sportsverden med disse succeshistorier. I år er Indiana Pacers et glimrende eksempel. I sommers tradede de deres altoverskuelige stjernespiller over de seneste sæsoner, Paul George, og fik i retur, de der på daværende tidspunkt blev anset for fine rollespillere, Victor Oladipo og Domantas Sabonis. Specielt førstnævnte har excelleret i sin nye rolle og har sammen med sine holdkammerater overrasket alt og alle (nok også sig selv). Indiana ligger i skrivende stund nr. 5 i en stærk øst konference med en 33-25 record, hvilket må siges at være langt over forventningerne. Nu får de sandsynligvis muligheden i play-offs, og hvem ved hvad der så sker… I lige så høj grad kan succeshistorierne være spillere. Vi har tidligere haft helt vanvittige gennembrud i den regulære sæson som eksempelvis Jeremy Lin og Hassan Whiteside (eller Linsanity og Hassanity, hvis man vil). I år har vi haft en spiller som Spencer Dinwiddie, som er gået fra at spille G-League i Detroit til at lave game winners og være en bærende kræft i Brooklyn, samt hans deltagelse og sejr i Skills Challenge til All-Star weekenden. Jeg værdsætter historier som disse rigtig højt, og de er en af de helt store grunde til, at jeg holder så dejligt meget af den regulære sæson.

TRADES!!!

Der er få ting i denne NBA-verden som kan få debatten i gang på samme måde som et trade kan, eller blot et traderygte fra en velinformeret kilde. Et af de bedste og værste steder på samme tid er NBA-twitter, og det eksploderer, når et trade eller en rapport rammer os, det er både sjovt og vanvittigt, og jeg sætter stor pris på det. Som fan kan et trade også gøre utrolig meget for dig, det kan ændre din sæson fuldstændig på både godt og ondt. Det var kun tilladt, som de fleste ved, at trade inden den 8. februar i denne sæson, men det, at man ikke kan trade hele sæsonen, gør kun spændingen og intensiteten større. Jeg elsker trades, og jeg elsker, hvad det gør ved sæsonen!

Godt humør og plads til alle

Den regulære sæson er for alle, den er ikke reserveret til de bedste som slutspillet er, i den regulære sæson har vi plads til alle. Selvom frustrationen kan være stor med de dårlige hold, så elsker jeg det de gør for ligaen og den regulære sæson. Et opgør imellem Sacramento Kings og Brooklyn Nets kan være smukt på så mange måder, det kan snildt være lige så intenst og spændende som et opgør imellem Houston og Golden State, ikke nær så godt spillet og ikke i nærheden af samme stjernefaktor, men på næsten alle parametre kan sådan en kamp sagtens præstere det samme. Ud af til kan disse kampe virke som skraldkampe, og har jeg da taget mig selv i at tænke, og det er de nok også i det store hele. Det er måske bare mit nørdede NBA-sind som holder af de små hold og, på et vist punkt, værdsætter de fejl, som de laver, og i virkeligheden burde jeg måske heller ikke bruge min tid på disse kampe, men jeg holder så meget på den charme og skørhed, som de tilbyder. Så hvis du ikke allerede ser kampe som Sacramento Kings – Brooklyn Nets, så giv det og dem en chance. Ydermere så er der i den regulære sæson, til en vis grad, mere plads til de skøre momenter og større chance for, at det helt vanvittige kan ske. Måske ikke på det sportslige plan, men mere det personelle plan. Det vanvittige sportsplan er grunden til, atvi har playoffs. Jeg sætter uendelig stor pris på personligheder, som er anderledes, og jeg er vild med, at der er plads til disse personligheder i NBA, og de kommer til særdeleshed til udtryk i den regulære sæson. Det er spillere som Lance Stephenson, Kelly Oubre, JaVale McGee, Nick Young og Joel Embiid, hvis vi går tilbage i historien er der utallige at vælge i mellem, så det vil jeg ikke kede jer med. Jeg synes, at det er magisk, at vi i en professionel sportslig liga både kan have Lance Stephenson og Paul Millsap. En farverig personlig og et stille sind, to meget forskellige mennesker, den ene meget bedre basketballspiller end den anden, men der er plads til begge, og det er helt perfekt.

Dette var min kærlighedserklæring til den regulære sæson. Om jeg har ret i mine synspunkter ved jeg ikke, men det er det, jeg føler, og jeg vil kun opfordre alle andre til at sætte pris på den regulære sæson for hvad, den er.

In this article