Kamp 1: Milwaukee sled sig forbi Toronto

Playoffs er endelige tilbage og allerede i den anden kamp i dette års udgave, kom det første upset på papiret, da Milwaukee slog Toronto lørdag aften.

Thomas Koll dækker førsterundeserien mellem Toronto Raptors og Milwaukee Bucks hvor periodiske opdateringer fra serien kan findes her på siden.

Milwaukee Bucks skulle som 6. seed i Eastern Conference en tur til Canada hvor Toronto Raptors, som havde sikret sig 3. seed, ventede. Begge hold kom ud i et hæsblæsende tempo og var aggressive mod kurven, hvilket resulterede i en dunk-fest tidligt i kampen. Til slut slap Bucks bedst fra det og endte med en sejr på 97-83. Det var en forholdsvis stor sejr for Milwaukee der kom ind med knapt så store forventinger, modsat værterne.

Kigger man lidt nærmere på hvordan Bucks slap fra Canada med sejren, leder det lidt tilbage til et spørgsmål man ofte stiller før sådanne opgør. Nemlig, hvilket hold har den bedste spiller? Det er klart at DeMar DeRozan har haft en rigtig solid sæson (27.3 point, 5.2 rebounds, 3.9 assists) men det var Giannis Antetokounmpo (22.9 point, 8.7 rebounds, 5.4 assists) der hævede sig et niveau i åbningskampen. Den aggressive forward tog kontinuerligt bolden til kurven og trak forsvaret med sig, hvilket åbnede op for skytter udefra. Milwaukee ramte 9-for-23 på aftenen, ikke en bemærkelsesværdig mængde, men nok til kaste Torontos forsvar ud af hak. Ethvert hul der åbnede sig i forsvaret blev groft udnyttet, især af Antetokounmpo der sluttede med 28 point, hvilket resulterede i 40 point i nøglen for Milwaukee samt et utal af åbne mid-range skud til deres fordel.

Offensivt spillede Raptors ikke meget bedre. DeRozan skød samlet set 7-for-21 fra gulvet og scorede 13 af sine samlede 27 point fra straffekastlinjen. DeRozan og Kyle Lowry har begge en tendens til at blive ineffektive i slutspillet, hvilket ser ud til at være en fortsat tendens, idet de kombinerede for bare 31 point på 32 skud. Lowrys rytme var ikke-eksisterende stort set fra starten, og havde det ikke været for en solid 19-point/14-rebound aften for Serge Ibaka, havde det været en betragteligt større blow-out.

For Bucks var historien Antetokounmpo.

Hans 28 point kom på 18 skud, og gjorde det dermed let for Milwaukee at køre angrebet gennem ham, da han var i stand til at skabe noget for sig selv stort set konstant. Blev der kastet et double-team på ham, smed han den ud på vingen og bolden ville rykke sig hurtigt og effektivt. Hans arbejdsindsats gik ikke ned trods fejlproblemer i slutningen af tredje quarter og den unge græker forholdte sig aggressiv og effektiv, noget man ikke kan sige om den stjernebesatte backcourt hos Toronto.

Foruden selv at være ude af rytme, spillede Milwaukee solidt forsvar på både Lowry og DeRozan. Dette havde en domino-effekt for resten af Raptors-mandskabet som skød 5-23 bag tre-pointlinjen, altså sølle 21.7% fra den distance. Skytter havde knapt så meget plads som de ville have haft, hvis Lowry & DeRozan havde haft gang i deres drives, da den spillestil tvinger modstandere til at kollapse. I går var det ikke tilfældet, og Milwaukees forsvar behøvede derfor ikke rotere til samme grad. Overordnet set var der et drastisk fald i effektivitet for Raptors, som i den regulære sæson skød 47.2% fra gulvet, hvorimod de i lørdagens kamp ramte kun 36%.

At forsvaret fungerede så godt for Milwaukee kan ikke tilskrives én spiller, da deres enorme længde og aktivitet med deres arme – bedst eksemplificeret her ved Spencer Hawes, som vel at mærke er en af de mindre atletiske spillere på Bucks-mandskabet:

Den slags dedikation på forsvaret er med til at skabe en kultur, og Milwaukee ser ud til at være på vej til at implementere den kultur til fuldt potentiale.

Et andet aspekt jeg fandt interessant var indflydelsen af Milwaukees to rookies der startede kampen, Thon Maker og Malcolm Brogdon, og hvordan de kan sættes op imod Ibaka og P.J. Tucker, som var de to spillere Raptors hentede ind ved trade deadline.

Ibaka brændte havde 14 af sine 19 point ved halvlegen og var en klar faktor både offensivt, defensivt, men ikke mindst også med den energi han bragte. De få gange Toronto lavede et succesfuldt run var Ibaka involveret på den ene eller den anden måde. Dog så han hæmmet ud i anden halvleg efter hans ankel fik et klem.

Tucker, som blev hentet ind som en spiller der skal dække forsvar, havde heller ikke nogen prangende kamp, skød 2-7 samlet, inklusiv 1-4 fra distancen, og han var ikke den primære spiller til at dække Antetokoumpo. DeMarre Carroll fik flere chancer, og Milwaukke var justerede med det samme, ved at søge switches på screeninger, så Tuckers defensive indflydelse dermed var begrænset. Det er den slags defensive IQ der kan separere klubber i slutspillet.

På den anden side stod de to førnævnte rookies. Brogdon, som vel ligger i kamp med Philadelphias Dario Saric og Joel Embiid om at blive Rookie Of the Year, så nervøs ud i kampens indledende minutter da han brændte et par skud og så skidt ud defensivt. Men fra da han ramte sit første tre-pointskud i første quarter, så han sig ikke tilbage og lignede en rutineret ræv der spillede med overskud. Det kunne også ses på hans statline hvor han imponerede med at skyde 4-7 fra distancen og endte på 16 point i hans playoff-debut.

For godt og vel et år siden, skrev jeg en artikel om Thon Makers rejse til NBA. Den her ranglede spiller gik uden om det traditionelle College-system i USA, kæmpede mod rygter om at han var ældre end hans fødselsbevis viste og døjede med presset udefra efter at være blevet valgt tidligere end mange havde troet. Alt det blev dog lagt til side, og han imponerede stærkt. Det var ikke stats der gjorde det for ham (4 point, 3 rebounds, 3 blocks, 1 steal, 2-2 på gulvet, 15 minutter spillet) men hans energi og tilstedeværelse var eminent for Milwaukee. Derudover kom to af de tre blocks på gyldne tidspunkter da kampen var tæt omkring tredje quarter, hvor hans ene steal også var med til at få Bucks på rette kurs.

Slaget er ikke tabt for Toronto, men de skal håbe at Ibakas ankel er okay, og at de kan bruge deres “muskler” lidt mere mod Milwaukee defensiven. Ibaka, Carroll og Jonas Valanciunas har betragteligt mere råstyrke end de spinkle spillere i Maker, Antetekounmpo og Middleton, og burde derfor være i stand til at dominere mere ved ringen. Omvendt skal Jason Kidd have bedre styr på sin rotation til Kamp 2, da Toronto utvivlsomt kommer med justeringer. I andet quarter, hvor Raptors udscorer Bucks med 13, pillede Kidd for meget ved rotationen og specielt Brogdon/Matthew Dellevedova kombinationen havde det svært. 11 spillere så gulvet i første halvleg, og det er lige en tand for meget i playoffs, hvor rotationen skal skærpes til.

Alt i alt var det en så stærk åbningskamp for Milwaukee, at Toronto allerede står en anelse med ryggen mod væggen. De har mistet deres hjemmebanefordel og deres to stjerner befinder sig i et hul de desværre kender alt for godt.

(Foto: Keith Allison)