Kolls Dagbog: Madison Square Garden

Thomas Koll er Naismiths nye skribent og han er lige nu i USA hvor hans første stop på en længere NBA-tur var Madison Square Garden i New York.

Thomas Koll (venstre) er ny skribent her på Naismith og hans første indlæg er et startende led i en artikelserie om hans nuværende tur gennem USA. I denne bid af hans dagbog starter Thomas med at fortælle om hans oplevelse i Madison Square Garden.

Efter mange måneders planlægning, mange penge brugt og utrolig mange timer brugt med ren spænding i maven, kunne jeg søndag aften endelig tælle timerne ned til min første NBA-kamp nogensinde.
Vi er to venner, som er taget afsted på en måneds lang tur til USA, hvor vores første stop, er i New York City.

Efter et par dage i turismens tegn, var et af turens højdepunkter nu kommet, nemlig en tur i Madison Square Garden, hvor middelmådige New York Knicks tog imod Miami Heat, som kæmper for at hænge på i kampen om hjemmebanefordel i første runde af playoffs.

Vi bor i byens absolutte centrum, nærmere bestemt mellem 7th Avenue & 28th Street. Det er altså kun seks gader fra The Garden, en gåtur på fem minutter. I løbet af dagen havde vi hørt en anelse ”buzz” om kampen, set et par reklameskilte omkring arenaen, men den helt store hype havde vi ikke kunnet finde nogle steder. Den havde vi dog selv i vores kroppe og sind, da det var vores begges debut i NBA-sammenhæng.

En time før kampstart åbnede dørene og vi ankom lige deromkring, til et mindre menneskemylder, dog slet ikke så voldsomt, som vi havde forestillet os. En hurtig tur igennem metaldetektorene og hen i den lille fan-shop gjorde dog at vi bevægede os tættere på en basket-lignende stemning. De såkaldte ”foam-fingers”, Knicks-jerseys og et par enkelte pap-hoveder af Carmelo Anthony prydede det overordnede billede i menneskemængden, men der var også pænt med Miami-fans, som også repræsenterede godt med jerseys på.

I et nærmest metro-agtigt gangsystem skal man gå, før man via et par rulletrapper kommer op til selve arenaen, hvor man bliver mødt med boder med mad, drikke og snacks. Priserne er også rigtig New York-priser, så vi lod os nøjes med to store colaer til $6 stykket.

For en førstegangsbesøgende til nogen som helst stor arena, som det er tilfældet her for både min ven og jeg, er det et helt overvældende øjeblik at gå op af de få trappetrin, som leder til selve arenaen. Det første der mødte vores blik, var storskærmen som hænger ned fra loftet, og brager lys ud, som man sjældent har set før. Stadig lidt chokeret bevægede vi os ned mod vores pladser, alt imens vores øjne fokuserede stift på de 6-7 spillere som var igang med deres shoot-arounds. “Det er altså nogle store mennesker,” er noget af det første der kommer til ens tankegang. Hvad der er mere imponerende, er så deres evner som basketball-spillere. Ihvertfald de evner de viste som skytter i shoot-around.

Som min ven ganske fornuftigt sagde i løbet af kampen, fortæller Madison Square Garden en historie: New York er en turistby, og fanstemningen er forsvundet. Arenaen er en af verdens mest berømte arenaer, hvis ikke den mest berømte, men stemningen i hallen er nærmest ikke-eksisterende. Kun de få gange, hvor hjemmeholdet enten var on-a-run, lavede et par highlight-plays eller speakeren prøvede at få folk op af stolene, kunne man til dels høre, at man sad i en arena fyldt med 19.000 mennesker.

Et toilet-besøg bekræftede vores tanker, da en lokal sagde at der engang var gang i den i MSG – men at holdet simpelthen er for dårligt, til at man kan skabe den hype, som der var tilbage i de gode gamle dage.

Selve kampen var heller ikke noget at råbe hurra for. Hjemmeholdet fik en sløv start, alt imens Miami hurtigt skabte sig et forspring. Kampens spænding døde derfor ret hurtigt, men kampen gik lidt i en bølgedal, hvor Knicks prøvede at komme tilbage via nogle runs – som Heats headcoach, Erik Spoelstra, var stærk til at neutralisere med timede timeouts.

Heat-sejren var aldrig for alvor i fare, og Knicks var ikke tættere på end fire point siden kampens start. Dwyane Wade var kampens spiller, og var den eneste som holdte et stabilt højt niveau igennem hele kampen. Stjernen på den anden side, Carmelo Anthony, havde en okay kamp. Han scorede som man kender ham, men hans point kom bare sjældent i de vigtige perioder, hvor hans hold havde brug for ham. Der var det hans rollespillere, som tog skudene.

Alt i alt, er vi to glade basketfans, som går hjem fra Madison Square Garden, basketballs mekka som nogen kalder det. Oplevelsen i sig selv var helt fantastisk, på trods af kampens udfald.
Nu ser vi bare frem til at kunne sammenligne den her oplevelsen, med næste stop på vores tur, som er i Boston.