Naismith NBA Mock Draft 2016, version 1.0

Vores college- og draftekspert Thomas Nielsen er på banen med sin første mock draft for i år.

Draft Lotteriet kom på plads for nogle uger siden og nu er det tid til at se på hvem holdene kan tage. Denne Mock Draft bygger mine personlige vurderinger af, hvem et hold bør vælge med deres pick. I en senere mock vil der fokuseres mere på hvem holdene forventes at tage. Mine holdninger er opbygget ved at se NCAA, NBA Draft Combine, Workouts og andre videoer, samt at læse fra forskellige kilder af spejdere og journalister.

1. Philadelphia 76ers vælger: Ben Simmons. PF/SF fra LSU. 19 år, 208 cm, 108 kg.

Der kommer uden tvivl til at være noget af en debat i Philadelphias ledelse førstevalget. Sam Hinkie er ude af billedet og Colangelo-familien har taget over. Hvem skal man vælge med det første valg i det kommende draft, mit valg er Ben Simmons. Den unge australier, som kom til LSU for at spille for Johnny Jones og hans gudfar, er en PF der kan aflevere, rebounde, dribble med de bedste i draft-klassen. Han er en Point Forward der kan spille begge forward pladser og så har han en ekstremt høj basketball IQ. Hans store svaghed er hans skud, som der stilles en masse spørgsmål til. Kan han skyde langbolden godt nok i NBA? Har han nok selvtillid i sit eget skud? Han ville være spilleren Philadelphia har ledt efter siden Hinkie startede det skønne ’’Trust the process’’ projekt. Altså en spiller 76ers kan bygge op om. Jeg kunne sagtens se dem blive fristet til at tage Ingram, men Simmons er for mig den bedste spiller i draften og en som man burde kunne bygge et solid fundament op omkring.

2. Los Angeles Lakers vælger: Brandon Ingram. SF fra Duke. 18 år, 206 cm, 88 kg.

Brandon Ingram er meget mere end et par lange arme og et hopskud. Ingram tilbyder Lakers en utrolig atletisk wing med et fantastisk godt skud og en solid afleverer med en god basketball IQ. Ingrams største svaghed er helt klart hans styrke, han er meget tynd og kan få store problemer i NBA med hans spinkle bygning. Hans ball handling mangler også arbejde. Noget andet man kan stille spørgsmålstegn til er hans straffekasts % som bare er på 68. Ingram er en stille person, med en ekstrem sans for arbejdsmoral, hvilket ville gavne ham i ligaen. Lakers vil stå over for en relativ let beslutning og vælge hvem der er tilbage af top 2. Sixers skal tage den svære beslutning med det højeste valg i draften. Lakers kan let integrere Ingram på deres unge hold og tilføje ham til deres kerne af unge spillere. Ingram kunne snildt blive Lakers førende scorer i den kommende sæson. Og så er han kun 18 år, what’s not to like?

3. Boston Celtics vælger: Jamal Murray. PG/SG fra Kentucky. 19 år, 195 cm, 91 kg

Murray, som er et af mine favorit talenter i draften, ligner en absolut scoringsmaskine. Murray er en combo guard, der kan spille begge guard-pladser med elegance. Murrays offensive egenskaber er klart hvad der definerer ham som spiller. Han har et fantastisk godt skud, en høj IQ, er en god spiller i iso, trives med bolden i hænderne og så har han et godt overblik. Murray er meget aggressiv og tager bolden tit til ringen, hvilket han også gør godt. Han minder mig meget om en lidt større C.J McCollum. Han ser sig selv som en point guard i ligaen, men det er der stadig nogle spørgsmålstegn, der skal besvares med hensyn til hans atletiske egenskaber, hurtighed og defensive engagement. Han burde kunne give Celtics en eksplosiv scorer fra bænken eller en fin trade-chip, men en ung bænk duo i Murray (19) og Smart (22) er yderst attraktiv. Bender kunne være et andet bud på hvem Celtics, ville tage med dette pick.

4. Phoenix Suns vælger Dragan Bender. PF/C fra Kroatien. 18 år, 216 cm, 102 kg.

Bender er lidt af et mysterium. Han er en lang tynd kroatisk knægt der lidt lever på en sammenligning af Porzingis, hvilket er lidt unfair eftersom Porzingis kom fra en bedre liga, hvor han bevidste mere i mere spilletid og længere tid end Bender har gjort for hans klub i Israel. Når det så er sagt er Bender en spiller der besidder evnen til at strække gulvet ud til 3’eren. Bender kan spille hele tre forskellige positioner selvom han måler hele 216 cm, grundet hans atletiske evner og hurtige fødder. I forhold til hans unge alder så har han en god forståelse af spillet, samt af sine egne egenskaber. Bender skal bruge en del tid i styrkerummet før han kan operere under kurven med de bedste og han skal bevise at hans skud ikke er et man kan efterlade som forsvarer. Suns ville være et godt fit for Bender, da han ville være en del af et ungt hold i genopbygning. Hans uerfarenhed ville kunne få lidt mere tålmodighed her end andetsteds.

5. Minnesota Timberwolves vælger Henry Ellenson. PF fra Marquette. 19 år, 211 cm, 110 kg

Ellenson er en ung spiller som ville kunne træde ind på dette spændende unge Timberwolves hold og kunne tilbyde dem en PF med adskillige facetter i sit spil. Ellenson er ikke den bedste forsvarsspiller, men med Thibbs på sidelinjen og med flere solide forsvarsspillere omkring sig, så burde han kunne gemmes væk uden at skade alt for meget. Ellenson’s styrker er dog i den offensive del af spiller, nemlig hans meget stærke low-post spil under kurven, som er rimeligt poleret taget hans alder i betragtning. Ellenson er også en dygtig atlet, med en god motor og et okay skud fra 3’eren. Han har et vingefang på 220 cm, og stående rækkevidde der går helt op til 275 cm, så han har rum til at udvikle sig defensivt. Han er også en af de bedre rebounderer i draften. Han minder mig om en dårligere udgave af Kevin Love. Timberwolves ville kunne gøre brug af ham med det samme også ville han være et sexet fit, ved siden af Towns. Jeg kunne dog sagtens se enten Hield, Dunn eller Murray, blive taget her hvis de begge var tilgængelige.

6. New Orleans Pelicans vælger Kris Dunn. PG fra Providence. 22 år, 193 cm, 92 kg

Dunn er lidt ældre end resten af denne draft-klasse, men er så NBA klar som man kan være. Adskillige spejdere sammenligner ham med John Wall, da Dunn også er en relativt stor point guard og er en pest i forsvaret, men har et svingende skud.. Hans største minusser er, at hans basketball IQ kan være svingende da han tit har taget åndsvage skud og/eller smidt bolden væk, og hans skud fra 3’eren er meget svingende. Hans arbejdsmoral og viljen til succes er derimod noget enhver burde beundre. Dunn ser gulvet rigtig godt og var en af de førende i assists i NCAA. Han er ekstremt hurtig og en absolut pitbull i forsvaret. Pelicans som ikke ligefrem er kendt for deres gode forsvar eller raske spillere, ville snildt kunne gøre brug af Dunn, der endda udtalte sig til Draft combinen, at han ville elske at spille sammen med en superstjerne som Davis. Hield, Bender og Murray kunne være andre bud på hvem der ender her.

7. Denver Nuggets vælger Jaylen Brown. SF/SG fra California. 19 år, 201 cm, 101 kg

Jaylen Brown er en atletisk wing, der lever på sine atletiske evner, styrke, hurtighed og defensive egenskaber. Brown er et skud væk fra at være en mere eller mindre komplet spiller, men der mangler han stadig en del. IQ og skudvalg kan der også stilles spørgsmålstegn ved. I college levede han på linjen, da han konstant trak fejl imod mindre modstandere. Det bliver svært for ham i NBA hvor modstanderne er væsentligt større og mere atletiske. Nuggets ville være et spændende fit for Brown. Her kan han kan få tid til at vokse med et ungt hold. Gallinari bliver konstant nævnt i trade-sammenhæng, så det ville give mening at drafte Brown til fremtiden. Dog ville spacing være et problem. Buddy Hield kunne meget vel være en anden mulighed her, ligeledes med Marquese Chriss.

8. Sacramento Kings vælger Buddy Hield. SG fra Oklahoma. 22 år, 196 cm, 96 kg.

Årets spiller i NCAA arbejdshesten Buddy Hield er en af de ældre spillere i draften, men bestemt også en af de mest klar. Hield er en fantastisk skytte (muligvis den bedste i klassen. Ramte 4 3FG pr. kamp på 45.7 %), ekstremt eksplosiv offensivt og med god IQ for spillet. Hield har evnerne til at blive en scorer i ligaen. Kings ville være ellevilde hvis han stadig er i puljen her, da de er kæmpe fans af ham. Efter de sidste par år med mærkelige valg, der ikke rigtigt har fået hverken chancen eller tiden til at bevise sig er Hield lige hvad Kings har brug for på SG pladsen: en ekstra scorer som kan strække gulvet. Hield som er så passioneret og med virkelig høj arbejdsmoral ville blive kastet ud i en situation hvor han ville blive brugt fra dag 1. Den lokale Marquese Chriss er en anden mulighed her, ligeledes med Jaylen Brown.

9. Toronto Raptors vælger Marquese Chriss. PF fra Washington. 18 år, 208 cm, 105 kg.

Marquese Chriss er lidt atypisk da han tilbyder tre ting som et hvert hold ville elske at have i en big man. Han er nemlig yderst atletisk, god til at forsvare kurven, og har evnen til at strække gulvet ved at ramme 3’eren. Chriss er kun 18år og er rimelig rå, men han har et kæmpe potentiale. Han er også en solid rebounder, men hans attitude og vilje til at spille kan der sagtens stille spørgsmålstegn til. Som nævnt er han meget rå, men i workouts har han virkeligt imponeret, så meget at en del kunne se ham så højt som nr.3 i draften. Det tror jeg ikke på lige nu, da der er flere mere sikre kort med lige så stor upside foran ham. Raptors ville elske Chriss, hvor han ville være et perfekt fit. Deyonta Davis, Skal Labissiere og Jakob Poetl kunne være andre bud der endte her.

10. Milwaukee Bucks vælger Jakob Pöltl. C fra Utah. 20 år, 216 cm, 108 kg.

Efter en sæson hvor Bucks klart har taget et skridt tilbage i en forholdsvist dårlig øst konference kan et lottery pick som dette hjælpe dem godt på vej. Bucks skrev under med Greg Monroe sidste sommer, hvilket ikke rigtigt hjalp dem med at beskytte ringen eller generelt defensivt. Årets spiller i PAC-12, østrigeren Jakob Poetl kan hjælpe dem under kurven defensivt. Han er lidt rå i sit spil og mangler nok nogle kilo på kroppen før han kan slås med de store under kurven for position, men han har potentiale til at blive en elite shotblocker og et dominerende defensivt anker, hvilket Bucks har brug for. Poetl er den bedste center i klassen, der ellers har et par andre spændende internationale navne. Bucks kan dog også gå med en PG her.

11. Orlando Magic vælger Skal Labissiere. C/PF fra Kentucky. 20 år, 214 cm, 97 kg.

Skal Labissiere var et af de største navne der kom ud af High School for blot et år siden, men et år i Lexington med Calipari på sidelinjen, der prøvede at lave ham om til den næste Towns/Davis, blev enormt skuffende for Labissiere. Han er stadig en attraktiv spiller i kraft af stort potentiale og fordi han både tilbyder et skud og shotblocking. Magic har brug for shotblocking i den grad da Vucevic ikke er aktiv på det område. Labissiere der stadig kun er 20år har masser af tid til at udvikle sig til at blive en solid tovejs spiller. Magic kunne også tage et langt kig på Deyonta Davis her.

12. Utah Jazz vælger Denzel Valentine. SG/SF fra Michigan State. 22 år, 198 cm, 95 kg.

Nr. 2 til årets spiller i NCAA afstemningen Denzel Valentine er en af de ældre i draften. Valentine var en af de bedste spillere i college basketball sidste sæson og har virkeligt imponeret mange år efter år med forbedringerne i sit spil. Han har en fantastisk basketball IQ, et godt hopskud (3.4 3FG pr. kamp på 44.4 %). Samtidig er han er nærmest en point forward idet han ser banen rigtig godt og virkelig kan distribuere bolden. Valentine har også god længde, 210 cm vingefang pr. NBA Draft Combine, som hjælper ham i forsvaret og generelt på banen hvor det opvejer at han ikke er særlig atletisk. Jazz har brug for en ballhandler og Valentine er den bedst tilgængelige ifølge mig. Jazz kunne også gå med Furkan Korkmaz eller Wade Baldwin her.

13. Phoenix Suns vælger Timothe Luwawu. SF fra Frankrig. 21 år, 201 cm, 93 kg

Franskmanden Timothe Luwawu. som før denne sæson skrev under med det serbiske hold Mega Leks sammen med andre store ungdomsnavne i Europa, er en spiller som der er delte meninger om. Jeg er vild med ham og hans potentiale til at blive en solid 3 and D spiller. Han har et godt skud og er lang og atletisk hvilket vil hjælpe ham i NBA. Hans svagheder er kropslig styrke og manglende modenhed, som man ikke rigtig kender til. Luwawu er 21 år og det er uvist om han ville komme over med det samme til NBA eller om han er et såkaldt ’’Draft and Stash’’ pick. Andre muligheder her kunne være Deyonta Davis eller Furkan Korkmaz

14. Chicago Bulls vælger Wade Baldwin IV. PG fra Vanderbilt. 20 år, 193 cm, 91 kg.

Wade Baldwin IV er en PG, der har et godt overblik for spillet og et godt skud. Hans store idol er Russell Westbrook og det er tydeligt, han prøver at overføre noget af hans game til sit eget. Baldwin giver Bulls en ballhandler med god spilforståelse, et godt skud, en masse atletiske evner og et stort vingefang på knap 213 cm. Hans midrange spil er ikke så godt og hans evner som leder er heller ikke i top, men han har redskaberne til at blive en god spiller i ligaen. Bulls mangler hjælp på en del positioner og PG pladsen især. Andre spillere Bulls kunne tage her kunne være Dejounte Murray, Demtrius Jackson eller Deyonta Davis.

15. Denver Nuggets vælger Furkan Korkmaz. SG fra Tyrkiet. 18 år, 201 cm, 83 kg.

Tyrkiske Furkan Korkmaz er en skytte med flere andre gode redskaber. Her er tale om hans ballhandling, hans spilforståelse og alsidighed da han kan spille tre forskellige positioner. Korkmaz har igennem hele sæson virkelig kæmpet for minutter og til tider har han endda været helt ude af rotationen i Anadolu Efes, men havde en god afslutning på sæsonen efter et trænerskifte. Han mangler at putte nogle kilo på kroppen og arbejde på sit defensive spil, men hans højde og længde hjælper ham en del der. Korkmaz er en spiller der også er ekstrem ung, så et par år i Tyrkiet ville ikke skade ham, men han ville være klar til at spille i NBA hvis det ender ud i det til næste sæson. Nuggets har brug for mere dybe på SG pladsen og Korkmaz ville kunne udfordre Harris om minutter. Andre spillere der kan ende her er Davis eller Murray.

16. Boston Celtics vælger Ante Zizic. C fra Kroatien. 19 år, 211 cm, 109 kg.

Årets center i FIBA, 19-årige Ante Zizic er en spiller der har genereret en masse interesse fra adskillige hold. Zizic er en frontcourtspiller der gør sit arbejde under kurven og på glasset. Han er en stor stærk høj spiller med en aggressiv og hård spillestil. Hans low post spil er nok der hvor han er bedst. Jeg kunne godt se Zizic blive en rotations spiller i NBA, der kommer ind og tilbyder en hel masse energi med hans gode motor, offensive rebounding og inside produktion. Zizic er også klar til at komme til NBA med det samme og spille. Dette pick giver Boston endnu en big man som er et projekt, men som virkelig kan blive til noget.

17. Memphis Grizzlies vælger Deyonta Davis PF/C fra Michigan State. 19 år, 211 cm, 107 kg.

Deyonta Davis minder mig om en ung Hassan Whiteside med et hopskud. Davis trives i forsvaret og er en lang, dygtig shotblocker, men er stadig meget tynd og rå i sit offensive spil. Davis lever på sine atletiske evner til at være en fænomenal rebounder og shotblocker. Han har tilføjet et hopskud til sit arsenal og kan strække gulvet til en vis grad. Grizzlies ville have godt af noget ungdom på deres hold og Davis ville kunne passe godt ind for dem. Domantas Sabonis, Dejounte Murray og Ivica Zubac kan være andre muligheder med dette pick.

18. Detroit Pistons vælger Dejounte Murray PG fra Washington. 19 år, 196 cm, 77 kg

Dejounte Murray er en PG på blot 19 år, men han tilbyder en masse kvaliteter og oceaner af potentiale. Murray er en stor PG der trives ved at tage bolden til kurven, og er med hans kombination af højde og hurtige fødder svær at dække. Højden hjælper ham også med at se gulvet godt. Murrays to største svagheder er at han laver en del turnovers og at hans skud ikke er til at stole på, men hans potentiale er virkelig højt. Jeg ville faktisk sige at hvis han havde et godt skud, så ville han nok være et top 5 pick. Pistons mangler en backup PG, da Steve Blake næppe har så mange år igen og Murray har potentialet til at blive en af de bedre point guards i ligaen, hvis han får sig et skud. Andre muligheder her kunne være Thon Maker, Sabonis, Taurean Prince eller Zubac.

19. Denver Nuggets vælger Ivica Zubac. C fra Bosnien. 19 år, 216 cm, 120 kg.

Ivica Zubac mangler, som mange hidtil i draften, med sine 120 kilo ikke at tage på, trods sine kun 19 år. Det virker dog også til at have sine minusser, idet han har tunge ben, ikke er en speciel god rebounder eller shotblocker og ikke har den bedste kondition. Til gengæld har Zubac andre kvaliteter i form af old school spil under kurven, hvor han virkelig kan finde ud af at bruge kroppen til sin fordel. Zubac har ekstremt gode hænder og ser sine medspiller godt, han kunne godt minde om en meget light version af Marc Gasol. Nuggets har allerede en bosnisk center i Jusuf Nurkic og rookie sensationen Nikola Jokic fra Serbien gjorde det også fantastisk i 15/16 sæsonen. Zubac kan tage sig et år eller to mere i Europa indtil han er mere poleret og kan komme over og hjælpe Nuggets. Andre valg her kunne være Jackson, Maker eller Sabonis.

20. Indiana Pacers vælger Taurean Prince. SF/PF fra Baylor. 21 år, 203 cm, 99 kg.

Taurean Prince lever på den defensive side af bolden. Prince er en 3 and D type spiller der ville kunne leve på den egenskab på ethvert hold. Pacers prøvede sidste sæson Paul George af som PF uden det store held, her ville Prince trives bedre da han er lige så høj, men tungere. Prince skal forbedre hans playmaking egenskaber, og nok også få taget et par kilo på før han kan kategoriseres som en stretch 4. Pacers ville kunne gøre god brug af ham, men kan dog også gå den mere traditionelle vej ved at vælge en klassisk big som Sabonis eller Damion Jones.

21. Atlanta Hawks vælger Domantas Sabonis. PF/C fra Gonzaga. 20 år, 208 cm, 105 kg.

Domantas Sabonis er et af de mest NBA-klar talenter i hele draften. Han er en venstrehåndet big man der er hård, klog og kan han rebounde som ind i helvede. Derudover er han en fremragende playmaker i posten, i stil med sin far, og spiller altid med en høj motor. Han skal arbejde på sit skud, men som bare 20-årig er der masser af tid til det. Hawks kan bruge en spiller som Sabonis da Horfords fremtid med klubben er usikker. Sabonis ville kunne komme ind og hjælpe ethvert hold fra dag 1. Sabonis kan godt minde lidt om en Zach Randolph type spiller. Andre muligheder her kunne være Maker, Jackson eller DeAndre Bembry.

22. Charlotte Hornets vælger Ben Bentil. PF/SF fra Providence. 21 år, 203 cm, 104 kg

Ben Bentil er en scorer uden lige og det har Charlotte brug for, da der er chance for at både Jeremy Lin, Courtney Lee og Nicolas Batum forsvinder. Bentil er rimelig endimensionel da han er en spiller, der lever af at scorer points. Han er en god skytte med soilid styrke og højde, så han kan bruge sin krop i posten til at angribe en mindre mand. Bentil er også en energispiller med god motor, så jeg kunne snildt se ham blive en scorer fra bænken, der kommer ind med grønt lys. Defensivt halter det for Bentil. Han er ikke særlig god til noget specielt defensivt og samtidig er han en ringe rebounder. Coach Clifford virker dog til at være en der kan gemme ham godt nok, så det ikke skader så meget igen. Andre spillere der kunne gå her ville være Bembry, Maker, Jones eller Malachi Richardson.

23. Boston Celtics vælger DeAndre Bembry. SF/SG fra St. Josephs. 21 år, 198 cm, 94 kg.

DeAndre Bembry er en spiller der excellerer i forsvaret. Han minder lidt om en større Avery Bradley uden skuddet. Bembry sælger sig selv på at være god til at tage bolden til kurven og til at forsvare. Han har en god basketball IQ og ville passe godt ind i Coach Stevens spillestil. Mange anser desuden Bembry som en af de bedste til at aflevere i draften og det kan veje op for hans dårlige skud. Som 21-årig ville han kunne hjælpe med det samme. Andre muligheder her kunne være Maker, Richardson, Jones eller Cheick Diallo.

24. Philadelphia 76ers vælger Tyler Ulis. PG fra Kentucky. 20 år, 178 cm, 68 kg.

Sixers har desperat brug for en point guard og den lille Tyler Ulis kan meget vel være deres mand. Ulis er en kriger der giver sit alt på banen, en plage i forsvaret der er over sin mand konstant med hurtige hænder og fødder. I angrebet er han en spiller der er lynhurtig til at sætte sin mand af, dygtig til at finde sine medspillere, god til at komme til kurven og en god skytte som kan ramme fra distancen. Som bare 20-årig har han bedre tid til at forbedre sine mangler som helt klart er hans styrke. Ulis har Isaiah Thomas syndromet over ham, han ville modbevise alle der siger at han er for lille til at spille i ligaen. Sixers kunne også gå med Jackson eller Richardson her.

25. Los Angeles Clippers vælger Malachi Richardson. SG fra Syracuse. 198 cm, 91 kg.

Malachi Richardson kunne meget vel være manden der om nogle år er den nye Jamaal Crawford. Richardson har god længde, der gør hans inaktivitet i forsvaret mindre slem. Han lever på sit hopskud og acceleration når han tager den til kurven. Richardsons sæson blev for alvor sat i gang under den årlige NCAA turnering, siden den turnering har han fået åbnet øjnene på adskillige NBA spejdere. Richardson er ikke så konsekvent med hans skud og tager til tider nogle beslutninger der får en til at undre sig over hans modenhed. Jackson kunne være en anden mulighed her.

26. Philadelphia 76ers vælger Malik Beasley. SG/PG fra Florida St. 19 år. 196 cm, 86 kg

Malik Beasley er en skytte og atlet der kan komme ind på Sixers og virkelig hjælpe dem på nogle af deres dårligste områder. Beasley giver Sixers en super atletisk wing, der kan skyde langbolden konsekvent, slå sine modstandere med sin hurtighed og forsvare adskillige positioner. Hans ballhandling og styrke mangler arbejde. Beasley ville have Nik Stauskas som den primære konkurrent, så der ville være udmærket muligheder for ham i Philadelphia. Thon Maker kunne være en anden mulighed.

27. Toronto Raptors vælger Thon Maker. PF/C fra Australien. 19 år, 216 cm, 102 kg.

Thon Maker er mysteriet i denne draft. Der er opbygget meget spænding omkring ham hvilket startede med forskellige mixtapes. De har dog nok skadet ham mere end gavnet. Maker er en klog spiller der kender sig selv godt, han ved hvad han kan og det er at løbe gulvet, skyde bolden helt ud til 3’eren samt give sit hold et boost med hans energi, rebounding og shotblocking. Unge Maker er stadig ret rå, en sæson eller to i D-league ville helt klart gavne ham massivt, da han har en del at arbejde på.

28. Phoenix Suns vælger Cheick Diallo. PF fra Kansas. 19 år, 206 cm, 99 kg.

Cheick Diallo så vi ikke meget til i løbet af sæsonen for Kansas, da der var noget bøvl med NCAA og Coach Self, som ikke er så vild med freshmen. Diallo gjorde til gengæld stort indtryk på mange under dette års Draft Combine i 5 mod 5 delen. Der strålede han og viste hans egenskaber godt. Diallo kan give et hold shotblocking, rebounds, og er en spiller med en god motor, der kan spille over ringen. Diallo har en delt at arbejde med i begge ender og han er kun 19 år, så et år eller to ligesom Thon Maker i D-league, ville gavne ham ekstremt meget.

29. San Antonio Spurs vælger Demetrius Jackson. PG fra Notre Dame. 21 år, 188 cm, 88 kg.

Tony Parker er ved at komme godt op i årene og Demetrius Jackson ligner en spiller der kan tage over efter et par sæsoner som lærling. Jackson er en spiller der kan give Spurs en hurtig atletisk point guard, der er en god playmaker og er lige så god til at tage den til ringen. Han er desuden en god skytte, der ser gulvet godt og har en høj IQ og arbejdsmoral. Det kan nok ikke blive mere Spurs-esque. Jackson er ikke særlig høj for sin position og selvom hans skud er godt, så kan det godt være lettere svingende til tider. Potentialet til at blive en god spiller i NBA er der helt klart.

30. Golden State Warriors vælger Brice Johnson. PF/C fra North Carolina. 21 år, 210 cm, 95 kg.

Brice Johnson er en leder, der tog sit hold hele vejen til finalen i NCAA turneringen. Johnson kommer ind på et Warriors hold hvor alle 3 centere træder ind i free agency. Selvom det nok er sandsynligt at 2 af dem bliver hentet tilbage, så kan Johnson snildt gå hen og blive et yngre, billigere alternativ, som kan betale sig i længden. Han kan med sin elite rebounding og atletiske krop, meget vel blive en rotations spiller i NBA en dag. Foruden rebounding giver han også shotblocking og spil over ringen hvilket er facetter de fleste hold kan bruge.

(Photo: Errori da Evitare nella Gestione del Content Marketing Online)

In this article