NBAs TV-penge har ført til færre dårlige undskyldninger

Ligaens ejere har ofte anvendt dårlige undskyldninger for at forstærke deres position i CBA-forhandlinger, men det har den gældende TV-aftale sat en mindre stopper for.

I verdenen inden NBA skrev under på en ni-årig aftale med ESPN og Turner til en værdi af $24 milliarder, var det kutyme for klubejere at græde sig fattige ved deres klubs bundlinje i medierne, så de kunne positionere sig med stærkere argumenter ved fremtidige CBA-forhandlinger. På den måde kunne de forhandle på idéen om at nedsætte spillernes del af den samlede BRI (Basketball Related Income) så deres forretning kunne køre rundt.

Det var en slesk forhandlingsstrategi, men den virkede. Spillerne, der før CBA-forhandlingerne i 2011 modtog 57% af det årlige BRI, får nu mellem 49-51% og det kan objektivt siges at de tabte CBA-forhandlingerne i 2011 betragteligt. Kontrakter blev desuden kortere hvilket betød færre penge over livet af en kontrakt, og salary cappen steg kun marginalt fra år til år.

Grundet den fjendtlige retorik i 2011, var der indledningsvis bekymring at finde hos både spillerunionen og fans da CBA-forhandlinger sidste år begyndte at forme sig. Ejerne havde efterladt en så grim smag i munden på fleste, at man instinktivt antog at spillerne vil forsøge at svare igen, nu da denne enorme TV-aftale var kommet på plads. Risikoen ved det kunne være endnu en lock-out, måske med et potentielt tab af en hel sæson.

Denne bekymring blev dog aldrig en realitet, idet beløbene fra TV-aftalen er så svimlende høje, at det var umuligt for nogen side at pege på dårlige økonomiske resultater velvidende hvor mange penge der blev sprøjtet ind i ligaen. Spillerne kunne have trukket det ud i langdrag, men efter en stor lønningsdag sidste sommer hvor cappen steg fra $70 millioner til $94 millioner, samt en kommende i år hvor cappen projekteres til $102 millioner, var der ingen grund til at skade omdømmet af en liga der på så tydelig vis var, og fortsat er, i fremgang.

Hele affæren skinner et lys på hvordan retorik kan have indflydelse på sådanne forhandlinger. I denne omgang var der ingen ejere som brokkede sig til offentligheden igen og igen, da det meste blev holdt indenfor lukkede døre, og nu står man allerede med en underskrevet CBA klar til 2017. Der har uden tvivl været uenigheder, men opfattelsen af rolige forhandlinger har bidraget til at ejerne og spillerunionen kom ud af dette afspejlet i modenhed og forståelse.

(Ejerne ville alligevel ikke haft et ben at stå på, havde de argumenteret for ringe økonomiske resultater efter et næsten tredoblet beløb på denne TV-aftale sammenlignet med den tidligere, og det kan ske at de har vidst hvordan det havde set ud i medierne, hvis de havde kæmpet for flere penge. Men for nu, så lad os stille os tilfredse med resultatet.)

Der kan læres fra denne omgang CBA-forhandlinger. For ultimativt set, handler ligaens helbred om hvordan den bliver anskuet af offentligheden. Det er fans der køber billetter til kampe, trøjer til deres børn, bestiller league pass, og alt hvad der ellers findes. Dette er langt mere sandsynligt at blive ophørt hvis man over lange perioder ser milliardærer og millionærer skændes over penge i flere måneder, når Hr. John Smith fra Arkansas tjener $38.000 om året. Det lykkedes NBA-kommissær Adam Silver at bygge en bro mellem de to sider som forenede dem, hvilket er noget anderledes end tidligere kommissær David Stern der havde udgangspunktet at han arbejdede for ejerne og skulle stå bag dem, og kun dem.

NBA er som bekendt en liga i udvikling. De har modtaget avancerede statistikker og generelle analytiske komponenter med åben favn, er mere end villige til at høre om nye tiltag til forbedringer af deres produkt og så er de førende indenfor undersøgelser af søvn og skadesforebyggelse. Det varer ikke længe før NBA-trøjerne bliver fyldt med små computerchips der måler alt fra hjerteslag til slid og resultatet i sidste ende skal ende ud i et produkt der er toppen af poppen, hvis det ikke allerede er det.

Netop derfor er så essentielt at spillerunionen og ejerne omfavner den kommunikative metode de anvendte i disse forhandlinger, og appellerer det som noget generelt fremadrettet. At have en liga der er blevet drænet for dårlige undskyldninger og mediemanipulation (James Dolan undtaget) er takket være penge på nuværende tidspunkt, men det vil klæde NBA at fortsætte denne indstilling da den både er civil og professionel, to elementer der med garanti giver fans lyst til at tage dem i hånden og følge dem mange år frem.

(Foto: Keith Allison)