New York Knicks er evigt tabere, og det er ejerens skyld

James Dolan har gjort New York Knicks til en pilrådden organisation, og klubbens fans og følgere har fortjent bedre.

Fra 2011 til 2013 var New York Knicks i slutspillet tre gange under Carmelo Anthonys storhedstid. Inden den stime havde de misset slutspillet i otte ud af ni sæsoner og efterfølgende har det været fire år i træk. I andre ord har klubben misset slutspillet i 12 ud af deres sidste 16 sæsoner og det ser ikke just ud til at blive meget bedre fremadrettet.

Årsagen er dog simpel: Knicks-ejer James Dolan er blandt de mest inkompetente og uduelige klubejere i ligaen.

Dolans hyring af Isiah Thomas, og efterfølgende beslutning om at beholde ham gennem fem år, satte klubben et årti tilbage i henhold til den fremgang de burde have haft, idet Thomas paniktradede sig til nye spillere igen og igen, med eksempler som Stephon Marbury, Steve Francis, Eddy Curry og Zach Randolph der blev bragt ind for at ændre hvad der var en uundgåelig synkende skude.

Hans beslutning om at hyre Phil Jackson i 2014 var isoleret set anset som en sjælden god beslutning fra Dolans side, men det blev hurtigt tydeligt at hyringen ikke var gennemtænkt, og at dialogen forinden kontraktens udformning ikke var optimal. Jackson var nemlig fast besluttet på at køre det offensive system “The Triangle Offense” som klubbens offensive kerne, hvilket i dagens NBA simpelthen ikke fungerer. Hvad end Dolan mente idéen var god, eller han ikke vidste at Jackson havde de aspirationer om at køre det, er principielt ligegyldigt, for begge versioner ender med at ansvaret falder på hans skuldre. Hans beslutning om at fyre Jackson kun dage efter draften, hvori Jackson tog en spiller (Frank Ntilikina) der passede ind til hans system, kan koste ham dyrt idet den pick-and-roll kyndige Dennis Smith, Jr stadig var på tavlen da de valgte. Timingen var ikke bare tosset, men kan faktisk have kostet dem en potentiel All-Star spiller.

Går vi til nutidens problemer skal vi ikke mere end par dage tilbage. Efter at Cavs-ejeren Dan Gilbert, selv en af ligaens værste ejere, havde besluttet at ikke beholde General Manager David Griffin, en af de mest velrespekterede og veletablerede managere i ligaen, begyndte Griffin og Dolan at snakke om et samarbejde i New York. Det var, for en gangs skyld, den helt rette person Dolan havde fat i. Griffin er en stærk kommunikatør som har dybe forbindelser og en fantastisk forståelse for spillet. Hvor mange andre GM’s specialiserer sig i visse aspekter af jobbet er Griffin kendt som en all-around manager der kan vurdere talent, spejde unge spillere, forhandle og bygge et solidt netværk op. For ham at have interesse i at arbejde for Knicks var allerede en sejr for klubben, men naturligvis var det ikke sådan Dolan kiggede på det.

I går aftes trak Griffin sig nemlig fra forhandlingerne, idet han ikke kunne få lov til at bygge sit eget team op. Griffin havde kommunikeret med nuværende GM Steve Mills, der ved en hyring af Griffin ville have modtaget en forfremmelse som klubpræsident, og det var Mills der mente medlemmer af hans nuværende team skulle blive i deres nuværende roller. I stedet for at trumfe Mills, hvilket han havde magten til at gøre, gjorde Dolan intet og lod derved en sand superstjerne-manager glide ud mellem sine fingre. ESPN rapporterede endda, at flere medlemmer af New Yorks ledelse har haft faste positioner igennem forskellige regimer, hvilket ikke bare er unormalt i NBA-sammenhæng, men også ineffektivt idet den slags jobsikkerhed fører til selvtilfredshed – noget vi ser i høj grad i Chicago også.

Dolans manglende forståelse for spillet, samt hvordan en organisation skal styres indefra, giver Knicks en akilleshæl de umuligt kan overkomme. Miljøet omkring klubben er kontinuerligt giftigt, hvilket ses både på Charles Oakley-situationen, hvordan Dolan lod Phil Jackson terroriserer Carmelo Anthony i medierne i håbet om at presse ham væk fra Knicks og hvordan den unge sensation, Kristaps Porzingis, i en alder af bare 21 er bekymret for retningen af organisationen.

Den pilrådne organisation har utvivlsomt mange grene der burde klippes af i forskellige afdelinger, men lige meget hvor man beslutter at pege fingeren, om det er trænerstabben, spillertruppen, talentspejdere, eller andre steder, falder alt tilbage på James Dolans beslutningsmønster. Hans egne personlige præferencer og tilgange til holdopbygning trumfer konstant normerne rundt omkring ligaen, hvilket betyder New York ikke starter på lige fod med alle andre, men flere skridt bagud. I disse tider, hvor det er gået op for de fleste organisationer at vidensdeling og nytænkning er vejen frem, sidder Dolan fast i det samme gamle mønster han er vant til. Klubben bruger vanvittige beløb på spillere som ikke er pengene værd, fordi det er den eneste måde de kan overbevise dem om at komme ombord og løsninger for ledelsen omhandler oftest trades eller free agents, i stedet for at kigge på draften. Det vil kun være logisk for et hold der taber så meget som New York gør (768 kampe for at være præcis, siden 2001) at bygge gennem draften af flere årsager:

  • Rookiekontrakter er betragteligt billigere end almene NBA-kontrakter, hvilket betyder større salary cap-fleksibilitet.
  • Unge talenter betyder et længere vindue til at vinde noget i, og free agents tager højde for sådan noget.
  • Der er højere odds for at drafte to-til-tre superstjerner, end det er at få dem i hus som free agents, især hvis du drafter højt.

I stedet har Knicks besluttet at give Joakim Noah og Tim Hardaway Jr $143 millioner tilsammen over de sidste to somre, til trods for Noah viste tydelige tegn på at hans karrierenedgang var gået i gang, og Hardaway Jr ikke har formået at vise andet end et fair scoringsgen over den sidste halvdel af sidste sæson.

Trenden fortsætter og den kommer til at fortsætte indtil Dolan træder ned, eller han bliver besøgt af tre spøgelser lillejuleaften. I mellemtiden må Knicks-fans væbne sig med tålmodighed, hvilket er unfair at bede om efter så mange år, eller finde andre alternativer indtil New York en skønne dag begynder at vise tænder igen. Dolan er efterhånden 62, så små 20-25 år endnu?

(Foto: Rich Mitchell)