Tilfældige Tanker: Hvis skægget passer

Morten Andreas Olsen har væbnet sig med barber Rene Kortegaard, og de to kigger sammen på NBA-spillernes skægpræferencer, hvortil der kommenteres og rådes til ændringer.

Det er nu tid til at flytte fokus væk fra headbands, og istedet rette opmærksomheden mod den nedre del af ansigtet, da vi denne gang vil fokusere på skægget i NBA.

For at gøre dette, har det været nødvendigt med hjælp udefra, da min egen viden kun rækker til husbehov. Jeg har derfor spurgt barber Rene Kortegaard, som er ejer af egen salon, om hjælp til denne artikel.

(I kan finde Renes side her: http://barberenisilkeborg.dk/)

Her vil ikke være tale om en Top 5 liste eller nogen form for konkurrence, men nærmere en analyse af fem udvalgte spillere – samt et lille råd fra eksperten.

Quincy Acy

Naismith-Acy

Acy en simpel spiller. Nok ikke det største talent i NBA, men hårdtarbejdende og energisk, hvilket står i fin sammenhæng med skæg og ”hår”. Håret er væk og tilbage står et simpelt, men flot, skæg. Et trimmet overskæg og massivt underskæg. Vores ekspert, Rene Kortegaard, beskriver dette som ”et rigtigt fiskerlook”, og det er vel også passende for en med Acys spillestil – hårdtarbejdende! Yderlige sammenligner Kortegaard looket med soul-legenden Isaac Hayes, hvilket vel næppe kan være andet end et kompliment.

Ekspertråd: ”Skægget er flot lavet med tanke på de fine linjer på siden – det eneste jeg ville gøre var at klippe skægget mere rent til ned langs siderne. Det ville gøre det hele mere sammenhængende. De fine linjer passer ikke helt sammen med de pjuskede kanter.”

Nikola Mirotic

Naismith-Mirotic

(Note: Hér findes et nyere billede af Mirotic)

Efter seks sæsoner i Europa, trådte Mirotic i denne sæson ind på NBA-scenen og viste sig som en yderst solid rotationsspiller, med et kæmpe potentiale. Selvsamme beskrivelse kan passende bruges om ansigtsbehåringen som også besidder et kæmpe potentiale i alle spillets offensive facetter. Det er både stort og massivt og har en lovende fremtid. Der skal ikke nødvendigvis arbejdes særlig meget med det, men mere selv have tid til at lade det udvikle sig – vi skal udelukkende have tålmodighed da det hele nok skal komme af sig selv.

Rene beskriver det som et vaskeægte Kaptjan Haddock fuldskæg, og et rigtig salty sailor look – hvilket må siges at være en stor cadeau for en rookie. Mirotic viste allerede tegn på talent og fuldskæg i Real Madrid, men har nu taget skridtet videre i hans første NBA-sæson.

Ekspertråd: ”Men man kunne godt slippe af sted med at rykke kanten på kinden en anelse ned i en bue fra øret og ned mod hagen. Det vil understrege den massive fylde i resten af skægget. Kanten på halsen ligger også flot og naturligt. Det gør nemlig at hageskægget er længere end det der ligger bagved og det giver det rene flotte look. Skulle man komme med en lille anbefaling ville det være at lade skægget blive et par centimeter længere.”

Chris Kaman

Naismith-Kaman

(Note: Nyere billede af Kaman, hér)

Når man kigger på Kamans ansigtbehåring, afspejler den måske meget godt hans mangeårige NBA-karriere. Hans niveau er faldet i takt med at håret røg, og efter en mindre heldig hårperiode, besluttede han sig endelig for at fjerne det, for at kompensere med et skæg, og har udviklet sig til at være en solid bænkspiller.

Kaman har aldrig været en elegant spiller, og ser vi på hår og skæg, kan her sagtens drages en parallel. Håret endte ud med at være en smule ”spartansk”, selvom det dog vil kunne betegnes som hår, og skægget lever da også endnu lidt sit eget liv.

Rene mener ikke at det vil kunne blive betegnet som et regulært fuldskæg, og at det kan man se på siderne hvor det hele flagrer lidt rundt – ligesom man tydeligt ser hvirvlerne i det lange på hagen. Det er mere skægget som styrer Kaman, end Kaman der styrer skægget…

Ekspertråd: ”Det er lidt svært med gode linjer på ham her da skægget er meget sporadisk på kinderne, men jeg ville anbefale ham at klippe det til på siderne. På den måde rykker man tyngden og skaber bedre balance – også for det lange på hagen som vil komme til at se ud af meget mere. Og så holder han det naturlige snit.”

Marcin Gortat

Naismith-Gortat

Renes første kommentar var at skægget har lidt lampeånd over sig, og det må da siges at være passende når man spiller for Wizards. Ligesom hos de andre spillere, passer skægget til Gortats niveau på banen. Det er solidt uden at være prangende. Man ligger mærke til det, men man kan ikke have lange samtaler om det. Kort sagt, det fungerer, uden at være All Star.

Gortat mangler dog det sidste, for at kunne tage skridtet op i den bedre halvdel. Han er lidt ”rough around the edges”, hvilket hans skæg også tit bærer præg af. Rene udtaler at han savner lidt tyngde i siderne, hvor Gortat tit er lidt for ivrig med trimmeren.

Gortats max-niveau (find eventuelt et bedre ord) på banen mangler en del, men han har anderkendt sine andre mangler, og derfor taget konsekvensen af de høje tændingen, ved simpelthen at fjerne håret eller køre mohawk-stilen.

Ekspertråd: ”Klip det helt til ned langs øret og lad det så få lidt mere længde ned mod hagen. Det ville se fedt ud! ”

James Harden

Naismith-Harden

Den rigtige King James. Ingen andre i ligaen når King James’ niveau til sokkeholderne. Et offensivt, massivt og fyldigt skæg. En mand som er umuligt at stoppe, selvom han og hans skæg kan ses på lang afstand, og hvis man endelig vil stoppe dem, kan det kun gøres via ulovligheder (flest FTA i 14/15). Offensivt er der ingen kritik at komme efter – og som Rene skriver; Be brave, don’t shave!

Hvis vi skal se lidt defensivt på skægget, så er det muligt at se enkelte mangler – hvis man altså kigger rigtig, rigtig godt efter! Rene mener at der mangler lidt tyngde på hagen – hvilket desværre giver en forholdsvis stor tyngde på siderne. Det man kan kalde et hamsterlook. Det ser med andre ord ud som om han har mad ude i kinderne.

Defensivt kunne man måske godt drage lidt paralleller til King James som en hamster. Han fylder sjældent meget, og ender ikke altid ud som den store i de defensive dueller. Flere gange virker han lidt skræmt og løber derfor ned i hullet, hvilket derved tillader et frit lay up eller skud.

Ekspertråd: ”Jeg synes man kunne arbejde lidt med kanterne på ham her. Rykke den øverste kant marginalt ned og så gøre det samme i bunden også. Eventuelt ligge den nederst lidt mere diagonalt frem for at dirigere skægget fremefter. Skabe lidt mere Boatman look uden at spidse skægget helt.”

(Foto: Jonny Ross)